Afgangsprøven i kulturfagene

Nu er afgangsprøverne i fuld gang, og lærere og elever sveder i varmen ved det såkaldte grønne bord. Selv er jeg ikke i spil i år og har derfor lidt overskud til at se det hele lidt ovenfra. Og pludselig tager den matematiske del af hjernen over. For der et regnestykke her, som ikke helt går op. Så lad os se på timefordelingen i kulturfagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Hvis vi siger, at udskolingsforløbet som udgangspunkt defineres som undervisningen i 7.-9. klasse, så bliver det interessant at sammenligne de tre fag og muligheden for at forberede eleverne til den afgangsprøve, som i grove træk må siges at stille de samme krav. Der er som bekendt en fælles prøvevejledning for de tre fag.

Følgende lektionstal er skrevet ud fra den timefordelingsplan, som er lavet på den skole, hvor jeg underviser. Det kan naturligvis variere fra skole til skole.

Historiefaget har sammenlagt 5 lektioner over de tre år (2+2+1). Samfundsfag har sammenlagt 4 lektioner over de tre år (2+2). Kristendomskundskab har 2 lektioner over de tre år (1+0+1).

Det er jo ganske åbenlyst, at der er forskellige vilkår for de tre fag. Hvis man dertil lægger, at undervisningen på 7. årgang ligger langt væk, når og hvis klassen udtrækkes til afgangsprøve i 9. klasse, så er problemstillingen endnu tydeligere. For mange steder ligger konfirmationsforberedelsen i 8. klasse og erstatter undervisning i kristendomskundskab. En problemstilling, som vi lige springer over i denne omgang.

Med dette simple regnestykke i hånden kan man gå ind til sin skoleleder. Det gjorde vi – og nu har vi to lektioner til religionsundervisningen på 9. årgang til næste år.