Æv altså ☹

Søndervangsskolen i Viby med Rani Hørlyck i spidsen, har igennem de seneste år fået stor opmærksomhed da det tilsyneladende var lykkedes dem at hæve karaktergennemsnittet hos de tosprogede børn.

Men desværre viser det sig at Søndervangsskolen har snydt med prøverne i 2016 og 2017. Skolen har siden 2019 været under opsyn.

I 2014 og 2015 lå gennemsnittene for læseprøven på Søndervangskolen på 4,8 og 4,2. Men i de år skolen anklages for snyd steg skolens gennemsnit til 5,6 og 6,1. Sidenhen er det faldet igen til 3,9 og 3,6.

Hvorfor Søndervangsskolen har haft trang til at snyde sig til bedre resultater, kan man kun gisne om. Men et er sikkert. Det hjælper ikke de tosprogede børn, tværtimod.

Jeg fornemmer, at folkeskolen er kørt fast i en forestilling om at minoritetsetniske børns problemer skyldes socioøkonomiske problemer, traumer, eksilstress og racisme. Og hvis man som lærer har det udgangspunkt når man kigger på den enkelte elevs faglighed, er det let at fritage skolen fra ansvar for de lave karakterer.

Forleden skrev jeg en artikel, hvor jeg forsøger at argumenterer for at også at inddrage børnenes kulturelle opdragelse og tidlige stimulering som en årsagsforklaring.

For hvis børnene har udviklet ringere kompetencer og færdigheder på grund af et kulturelt anderledes børnesyn og opdragelse, så er der en helt masse folkeskolen kan gøre for at hjælpe børnene.

Link til min artikel: Har folkeskolen opgivet de minoritetsetniske børn?