Omtalen af hyperaktive, impulsive og uopmærksomme børn (ADHD) bliver i stigende grad årsagsforklaret genetisk, hvilket er særdeles misvisende, da den genetiske forskning slet ikke er nået dertil endnu.
De 12 spottede genetiske varianter, der tilsyneladende kan genfindes hos alle børn, der er urolige, impulsive og uopmærksomme kan vi i princippet alle indeholde. Gør vi det, øges risikoen for at udvikle disse træk, men gør det nødvendigvis ikke.
Det interessante er i langt højere grad, hvilke faktorer der udløser disse genetiske varianter og den forskning kaldes epigenetik (epi betyder ved siden af). Her undersøger man sammenhængen mellem fx miljø, opvækst, kost, fødsel, påvirkninger under graviditet mm. som mulige faktorer, der kan udløse de genvarianter. Denne del af årsagsforklaringen er endnu ikke afdækket tilstrækkeligt, men man ved dog, at det spiller sammen.
Undersøgelser peger ligeledes på at de børn, der udviser hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed (ADHD) klarer sig markant dårligere i skolen og ved senere uddannelser.
Overskriften kunne derfor lige så godt have heddet: Endnu engang får vi bekræftet, at den sociale arv er svær at bryde!
ADHD og genetik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.