Aalborg fifler med folkeskoleloven

Skoleudvalget i Aalborg Kommune har sendt et forslag fra kommunens Ungebyråd til høring hos skolebestyrelserne om at indføre samfundsfag på 7. klassetrin finansieret med tid fra den understøttende undervisning. Udvalget anmoder bestyrelserne om at forholde sig til en række spørgsmål samt vurdere fire modeller for, hvordan forslaget kan realiseres.

Det er positivt, at Ungebyrådet er optaget af forholdene i folkeskolen. Det havde dog været ønskeligt, at Skoleudvalget havde sat juraen bag forslaget på plads, før man sendte det i høring.

Juraen fremgår af folkeskolelovens § 16 a: »Undervisningen i folkeskolens fag suppleres af understøttende undervisning,« der »skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag …« Understøttende undervisning er altså forløb og læringsaktiviteter, der – som navnet siger – understøtter fag, men ikke er fag. Det vil derfor være i strid med loven at finansiere en forøgelse af et fags timetal med tid taget fra den understøttende undervisning.

En eventuel indvending om, at det er en for rigoristisk udlægning, kan afvises med henvisning til reformens tilblivelseshistorie. Den understøttende undervisning var tænkt som platform for, at foreninger, klubber, institutioner, virksomheder og andre eksterne aktører kunne byde ind med forløb og aktiviteter på skolen, og at skolen i højere grad end tidligere kunne komme ud i nærsamfundet for at møde den virkelige verden. Det var op til aktørerne selv at planlægge de forløb og aktiviteter, de bød ind med eller inviterede skolen ud til, mens det var lærerens ansvar, at disse var relevante og i orden. Den understøttende undervisning pålagde derfor ikke læreren ekstra undervisning. De to timers ekstra undervisning, som reformen pålagde dem, gjaldt alene undervisning i fag.

Men sådan gik det ikke. Som forventet står eksterne aktører ikke i kø for at komme i spil til folkeskolens understøttende undervisningstid, og i den underfinansierede reform har skolerne ikke råd til et øget ud-af-huset-aktivitetsniveau. Understøttende undervisning har været en forudsigelig fiasko fra starten.

Hvad skal skolerne så bruge den understøttende undervisningstid til? Glæden var sikkert stor i skoleforvaltningerne, da der blev åbnet op for at placere konfirmandundervisningen i den (selv om det er svært at se, hvordan konfirmandundervisningen supplerer folkeskolens fag, som loven kræver). Så går der da tid med det!

En undersøgelse dokumenterede for nyligt, at skolerne for længst er begyndt at konvertere understøttende undervisning (uden lærere) til undervisning i fag (med lærere) i strid med loven. I dag underviser lærerne således ikke 2, men 3 timer mere i gennemsnit end før reformens indførelse. Forslaget om at finansiere samfundsfag i 7. klasse med tid fra understøttende undervisning vil forstærke denne udvikling.