Ål og dannelse. 3

Ålen er og har altid været omgærdet af livshemmeligheder og har givet anledning til myter og associationer, som rummer både noget fascinerende og noget frastødende. I den inciterende fortælling af Patrik Svensson Åleevangeliet knyttes blandt andet begrebet unheimlich til oplevelsen af ålen.

Begrebet benyttes også af Josefine Klougart* i forbindelse med en kritikersalon på Testrup Højskole og en erindring om en dansklærer, der ud fra en enkelt passage i en stil gav evalueringen: "Du kan skrive". De to handlinger smelter sammen, og Klougart bygger på Freuds definition af begrebet unheimlich: "Dét, der på en gang velkendt og fremmed. En tid, der har været; men aldrig før nu fandtes." Unheimlich er altså så meget mere end modsætningen til heimlich! Dette udfoldes over flere sider i Åleevangeliet.

Ålen giver anledning til et sådant mystificeret blik, hvor vi i vores bestræbelser på at forstå den både fascineres og frastødes. Men mystificeringen er vedvarende. Aristoteles mente, at den skabte sig selv af det mudder, den snoede sig i. Freud ledte forgæves efter tegn på, at ålen var et kønnet væsen. Men den danske biolog Johannes Schmidt fandt ud af ålens vandring herfra og til Sargassohavet, og man fik efterhånden styr på ålens metamorfoser, at glasålen, gulålen, blankålen og gydeålen er samme dyr: Ålen levede på forunderlig vis i fire adskilte livsformer.

Så, hvis vi løfter blikket fra os selv og ser tilværelsen ud fra ålens perspektiv, så gennemlever den fire forskellige tilværelseformer, som er noget særligt i sig selv , mens den gennemgår forvandlingerne, når tiden er inde. Aristoteles og Freud søgte svar på fænomener, der hørte senere stadier til.

Og her bliver ålen et fint billede på det barn, der lever et liv i daginstitution og skole og udvikler sig ud fra sine forudsætninger, men som påduttes påvirkninger, som hører senere stadier til. Det er de forhold, som til tider beskrives med udsagn om, at "universitetet er ved at sive ned i vuggestuen".

Når vi i dag pådutter unge på mellemtrinnet at skulle tage stilling til deres fremtid gennem studieplanlægning, svarer det til, at Freud havde søgt at transplantere kønsorganer ind i glasål eller gulål.

Skolepolitikkens transplantører er mange, men mest iøjenfaldende er nok makkerparret Haarder og Egelund, som ændrede folkeskolens formålsparagraf, så formålet med skolen blev, at eleverne skulle gøres klar til videre uddannelse. Set i bagklogskabens lys trækker vi på smilebåndet, når vi læser om både Aristoteles' og Freuds teser. Dybest set er Haarder, Egelund & følgesvende akkurat så grinagtige, hvis det ikke var for konsekvenserne, som bedst er udtrykt af Knud Romer: Dannelsen gled ud af uddannelsen, så nu er det bare UD.

Ålen er et billede på, at der er en betydning af hvert livsstadie. Hvis det livsafsnit, man befinder sig i, fratages meningen, bliver ens liv meningsløst!

Så vi må sno os i forsøgene på at genopdage meningen; dette være sig nok så unheimlicht.

* kan læses i Med varsomhed og vovemod. Antologi til dansklæreren. Dansklærerforeningens Forlag.