Ål og dannelse. 1.

I Sophia har vi holdt konferencer, udgivet hæfter, ja, sågar en gedigen bog om dannelse. Dette centrale begreb i den formålsdefinerede skole er af europæisk oprindelse og har det trangt i den aktuelle debat, som har præg af angelsaksisk tænkning, hvor dannelsesbegrebet ikke findes, men finder sin pendant i et kulturbegreb, som går bedre i spand med den måldefinerede skole.

Og hver gang vi har endevendt dannelsesbegrebet, kan man sidde og fundere på, om det ikke skulle være muligt at udtrykke sig enklere om det, der fornemmes så oplagt.

Og så er det, jeg just er blevet ramt af en metafor! Jeg har siddet og læst i Patrik Svenssons Åleevangeliet - i Søren Vinterbergs sprogligt elegante oversættelse. Og så slår det mig, at Saragossahavet for ålen må være, hvad dannelse er for os, der underviser med blik rettet mod formålet, som jo sigter på at holde liv i livet, både når det drejer sig om at få noget at leve af og noget at leve for.

Ålen drager med livet som indsats af sted mod Saragossahavet for at holde liv i livet.

Dette hav - og det er her metaforens styrke viser sig - er et hav, der ikke er afgrænset af omgivende lande, men har flydende grænser, der bestemmes af de omliggende havstrømme.

Undervisning i den formålsbestemte skole må være at acceptere de flydende grænser som rammen om den dannelse, der både giver os adgang til noget at leve af og noget at leve for.

--

Inden længe vil jeg fundere over ålens metamorfoser som sindbillede på underviseren, der må søge fodfæste mellem de flydende grænser.