Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Åbent brev til Hovedstyrelsen

Da hverken formanden eller Hovedstyrelsen synes at ville svare på mit spørgsmål vedrørende afslag på støtte til borgerforslag FT-09476, har jeg sendt Hovedstyrelsen dette åbne brev. Herefter må jeg sige, at svaret ikke interesserer mig længere, og at forløbet ikke just kan sige at tegne billedet af en faglig forening, der ønsker dialog med medlemmerne.

Karsten Bräuner
Karsten Bräuner
4 kommentarer
1. marts 2022, kl. 15:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

Kommunikation fremmer forståelsen, siger man. Jeg vil derfor gerne meddele noget om borgerforslag FT-09476, og hvorfor jeg først melder dette ud nu.

Tidligere folkeskolelærer og tillidsrepræsentant ved Klarup Skole, Aalborg Kommune. Aktiv debattør, især i forbindelse med indførelsen af elevplaner og folkeskolereformen. Linjefagsuddannet i historie, kristendomskundskab og tysk. Er tillige uddannet journalist.

Lad mig først sige, at det er et meget velovervejet skridt fra min side. I overvejelserne indgik, om jeg skulle tage kontakt til Danmarks Lærerforening i forbindelse med projektet. Jeg endte med at beslutte ikke at gøre dette for ikke at »tvinge« DLF til at tage stilling forlods, og fordi jeg havde truffet beslutningen.

Min sologang skyldtes primært, at det stod klart for mig, at DLF ikke selv ville/kunne være med til at stille forslaget; ville, for så havde man nok gjort det for længst; kunne, fordi det måske ville blive betragtet som et for voldsomt et skridt ude af samklang med foreningens Sammen om folkeskolen-linje. Alligevel håbede jeg, at foreningen var indstillet på at fremme forslaget i det stille, eftersom den selv – på daværende tidspunkt – var på vej mod en retssag mod staten, og det at rejse en retssag selv er vel »værre« end at støtte et forslag, som en anden, en borger, har stillet forslaget.

Jeg skriver borger, for det er et borgerforslag, ikke et medlemsforslag. Det kunne i princippet lige så godt være stillet af en tømrer. Det er vigtigt for mig at pointere dette, da det er med et at sætte skel mellem mig og foreningen. Foreningen er ikke mere forpligtet over for mig end over for den tømrer, der kunne have været stiller.

Men hvem der end har stillet forslaget, må foreningen efter min opfattelse være forpligtet over for sine medlemmer til at markere en holdning til det. Mange medlemmer har i hvert fald ventet på og forventet en officiel tilkendegivelse fra Hovedstyrelsen. Jeg synes, det er beklageligt, at den ikke er kommet, og at den »uofficielle« version er så tåget, som tilfældet er.

Jeg har ikke tænkt mig at afæske Hovedstyrelsen en holdning, når den nu ikke vil give sig til kende. Men er er overrasket over tavsheden. Jeg ville gerne have vidst, om det er en enig Hovedstyrelse, der går imod mit forslag. Jeg har erfaret, at flere kredsstyrelsesmedlemmer støtter det.

Jeg har ikke tænkt mig at belemre Hovedstyrelsen med agitation for mit forslag. Jeg er sikker på, at I alle har fulgt så meget med i det, jeg og andre har skrevet herom i Folkeskolen og på folkeskolen.dk, at I er i stand til at foretage jeres egen beslutning.

Samarbejde er godt. Men Hovedstyrelsen synes at være så dedikeret til sit Sammen om folkeskolen-projekt, at den risikerer at glemme sin basis. Når formanden skriver: »Hele forløbet omkring 2013 vil være en del af vores historie og noget, vi bærer med videre. Vi kommer aldrig til at glemme det,« så har han reelt glemt det; hændelserne fra dengang ikke skal i hvert fald ikke have nogen afsmitning på foreningens politik i dag. Det bringer fremtiden i fare at insistere på fortiden, lyder mantraet, og så er det nok også lidt pinligt ikke at »komme videre«, men »blive hængende« ved 2013-forløbet og kræve det afdækket.

Jeg synes, det er pinligt at lade SRSF-regeringen og KL slippe af sted med 2013 og gøre gode miner til slet spil. Jeg synes, det er dårlig fagforeningsstrategi. Og jeg synes, det er mangel på respekt for demokratiet. Sådan er vi så forskellige.

Skulle nogen fra Hovedstyrelsen have spørgsmål vedrørende borgerforslag FT-09476, står jeg selvfølgelig til rådighed.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Åbent brev til Hovedstyrelsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS