Åbent brev

I disse dage møder I alle vegne lockoutede og aktionerende skolelærere, med hovedbudskabet:

”Vi vil undervise – ikke konflikte”!

Når I taler med dem, er det også det budskab I vil høre. Vi vil alle tilbage til skolen, og udføre det arbejde vi brænder for.

Men I vil også høre, at vi aktionerer med en stærk vilje, stædighed, engagement og kampgejst for de værdier vi tror på: retten til at finde forhandlingsløsninger, retten til at kunne indgå aftaler, og nødvendigheden af at finde demokratiske løsninger.

Jeg frygter og ser tegn på, at det danske folkelige demokrati er under stærkt pres, at magten umærkeligt glider fra valgte politikere til økonomer og teknokrater, for hvem værdier er størrelser, der ikke kan sættes ind i regneark!

Forhandlingsforløbet mellem KL og LC anskueliggør denne udvikling klart og tydeligt. KL er kommet med ultimative krav, der på intet tidspunkt er fraveget. Det er ikke, hvad hverken jeg eller I, går jeg ud fra, forstår ved en forhandling. Det er et forsøg på diktat!

Fra KL og i flere medier fremstilles det, som om DLF ikke har rykket sig i forhandlingerne om OK13. Det er ikke tilfældet, DLF spillede ud med nedenstående elementer under de sidste forhandlinger i Forligsinstitutionen:

• Arbejdstidsaftale med fuld ledelsesret, herunder at skolelederen frit fordeler forberedelsestid fra samlet pulje på skolen.

• Fuld tilstedeværelse på skolen.

• Sikringer i lighed med sikringer på det øvrige offentlige arbejdsmarked.

• Valgfrihed for kommunerne mellem denne og den eksisterende A08 aftale, samt mulighed for lokal aftaleindgåelse.

Altså en imødekommelse af KL’s krav på stort set alle punkter. Det eneste vi med denne aftale ville sikre var, at den samlede pulje til forberedelse ikke blev forringet, samt en lokal aftalemulighed.

Jeg anser ikke en forhandlingsløsning for mulig, idet KL ikke ønsker at indgå i realitetsforhandlinger, men vil diktere et resultat. Og indholdet af dette diktat er uacceptabelt for os som lønmodtagere, men også uacceptabelt for den danske folkeskoles administration og undervisningsmæssige kvalitet.

Jeg mener, at en fortsættelse af denne konflikt er ødelæggende, selvfølgelig for elevernes undervisning. Den er med til at demotivere lærerne foranlediget af den foragt, KL har udtrykt for vores gerning, lægge gift for samarbejdet omkring folkeskolen og i sidste ende umuliggøre eller forsinke udviklingen i folkeskolen.

Alle venter på hvornår der kommer et regeringsindgreb. Når det kommer, er det min store frygt, at indholdet af dette kun tilgodeser KL’s krav. Det vil få uoverskuelige konsekvenser med tusindvis af frustrerede lærere, der netop aktionerer for at beskytte undervisningen i folkeskolen, og for arbejdsvilkår, som muliggør det vi brænder for, nemlig at levere god undervisning.

Derfor vil jeg opfordre dig, til at gøre din indflydelse gældende, alene eller sammen med andre ligesindede, overfor politikerne i Folketing og i regering, så denne konflikt kan blive værdigt afsluttet.

Jeg vil opfordre dig til, at du argumenterer for, at et regeringsindgreb bør indeholde nedenstående fire hovedelementer:

Aldersreduktionen bevares.

En umiddelbar fjernelse af aldersreduktionen vil betyde en kapitalisering på ca. 500 mio. kr., som kommunerne(?) skal udrede. Afskedigelse af yderligere 1000 lærere, idet det svarer til 1 mio. undervisningslektioner, som aldersreduktionen tegner sig for. Endvidere vil det betyde forringede vilkår for de lærere, der netop bliver på arbejdsmarkedet, fordi denne reduktion, der svarer til ca. 3 lektioner om ugen, er det, der skal til for mange, for at de kan klare undervisningsopgaven også når man er 65.

Aftalemuligheden.

Alle lønmodtagere – også lærere – har ret til aftaler og rammer om deres arbejdstid. Hvis arbejdets omfang ikke er kendt, og man heller ikke selv, som nu, har mulighed for selv at være med til, at styre dets placering, er det stressfremkaldende og på alle måder ødelæggende for arbejdsmiljøet og dermed undervisningens kvalitet.

Resursen til forberedelse.

– skal være til stede på skolen og helst tildelt den enkelte lærer, som vi kender det i dag. I det mindste skal det være en kendt og afmålt størrelse til fordeling på skolen. Hvis ikke omfanget af forberedelsestiden er ”låst”, vil der løbende kunne hentes resurser herfra, hvis og når behovet opstår, med øget undervisningstid og mindre forberedelse for lærerne til følge.

Samme regler som andre.

Der har været talt meget om ”normalisering”. Hvis man ”normaliserer” lærerne, må man være parat til at tage konsekvenserne.

Det er måske netop det ”unormale”, der er styrken i folkeskolen, i den nuværende arbejdstidsaftale og hos lærerstanden i dag. At lærerene arbejder fleksibelt og professionelt – uden højeste arbejdstid, med ubekvemme arbejdstider, med åben kontakt til forældre og elever og med store muligheder for samarbejde og tilstedeværelse på skolen, når der er brug for det.

Jeg har skrevet denne personlige opfordring til jer, fordi I skal kende de forslag, vi i DLF er kommet med og fordi et regeringsindgreb må og skal som det mindste indeholde ovenstående fire ”sikringer”.

Jeg har også skrevet det, fordi jeg er dybt bekymret for folkeskolens fremtid både lokalt og nationalt.

Lærerne vil gerne være med til at skrive Danmarks historie.

Men vi vil ikke være dem, der er med til at skrive den Danmarkshistorie, der fortæller, at vi var de første, der gav efter og ofrede den danske aftalemodel, gav køb på lønmodtagernes mere end hundredårige kamp og banede vejen for et arbejdsmarked, hvor det udelukkende er den stærkeste ret der gælder!

”Lærerne bygger bro til en bedre folkeskole”!

Med venlig hilsen

Henrik Hansen

Formand