50 milliarder til renovering

Thorkild Thejsen skriver i sin leder under overskriften »Farvelfærdsøkonomi« i Folkeskolen nummer 22, at 25 milliarder til renovering af skoler ikke er nok. Men her glemmer han, at kommunerne selv kommer med den anden halvdel - det vil sige, at der i alt er 50 milliarder til renovering af skoler. I det hele taget har vi aldrig sat så mange penge af til uddannelse, som vi gør de kommende år.

Alene i 2008 er der afsat knap 800 millioner kroner ekstra til at sikre, at flere får en ungdomsuddannelse - fra mentorer, bedre studiemiljø til brobygning i 10. klasse. Vi har ikke sparet på nogen uddannelser. Alle - også læreruddannelsen og pædagoguddannelsen - er blevet reguleret med pris- og lønstigningen. Samtlige partier i Folketinget - undtagen Enhedslisten - har dog besluttet, at offentlige institutioner skal blive bedre til at købe ind. De skal opnå rabatter i indkøbsaftalen. Der er derfor trukket mellem 0,2 og 0,6 procent til uddannelserne - men de enkelte uddannelser har udsigt til at tjene mere på indkøbsaftalen end det fratrukne.

Stigningen i udgifter til uddannelse er 11 milliarder fra 2001 til 2008. Og indtil 2015 vil udgifterne stige med yderligere næsten 11 milliarder.

Aldrig har der været så mange ekstra penge til de unge. Til at alle kan få en uddannelse, inklusive de handikappede. Til ekstra pladser på alle uddannelsesområder og til mentorordninger, vejledning og godt studiemiljø, så vi kan fastholde de unge.

Svar

»Men her glemmer han, at kommunerne selv kommer med den anden halvdel - det vil sige, at der i alt er 50 milliarder til renovering af skoler«, skriver Bertel Haarder.

Men her »glemmer« han, at de 25 statslige milliarder ikke kun er til renovering af skoler. De skal deles med institutioner, plejehjem og ældreboliger. Og de skal fordeles over ti år. Elever, der begynder i børnehaveklassen i år - i utætte, svampeinficerede skolebygninger - kan altså risikere at skulle vente, til de går i 10. klasse, med at opleve moderne, sunde lokaler. Og måske når de det slet ikke. For behovet alene på skoleområdet er 30-40 milliarder, siger man i KL.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i øvrigt påvist, at der ikke er mange ekstra penge i projektet. Analysens konklusion lyder: »Regeringens højtprofilerede kvalitetsfond på 50 milliarder kroner indebærer reelt kun et løft på to milliarder årligt i de offentlige investeringer ud over det, som skal til, for at investeringer i sygehuse, daginstitutioner, skoler, ældreboliger med videre blot følger den almindelige økonomiske udvikling og ikke bliver stedse mere utidssvarende«.

Thorkild Thejsen, chefredaktør