Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

5. december: At gøre en myg til en elefant

Hvor nogle faste udtryk udelukkende er knyttet til et bestemt sprogområde, findes andre i mange forskellige sprog.

Lise Bostrup
Start debatten
5. december 2019, kl. 01:55

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Udtrykket at gøre en myg til en elefant er ganske gammelt i Danmark, og det bruges når en person blæser noget, der er ganske betydningsløst op til at være noget enormt stort.

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Ordbog over det Danske Sprog (ODS) citerer forfatteren Frederik Paludan-Müller (1809-1876) for følgende elegante passage:

(fantasien) gjør Sort til Hvidt, Kulde til Hede, en Myg til en Elephant og Dig til en Skuespiller.

ODS nævner også, at man tidligere har brugt udtrykket at gøre en flue til en elefant.

Svensk, tysk og hollandsk

Udtrykket findes helt som på dansk på svensk, tysk og hollandsk:

att göra en mygga till en elefant, aus einer Mücke einen Elefanten machen og van een mug een olifant maken.

Fluer

Men på finsk, estisk og italiensk er det fluer, der gøres til elefanter: tehdä kärpäsestä härkänen, teha sääest elevant og fare di una mosca un elefante.

Kameler og lopper

På Island gør de fluer til kameler: gera úlfalda úr múflugu, og i Ungarn bliver lopper til elefanter.

Det eksotiske

Det er fælles for alle udtryk, at der er tale om noget meget småt, der ved overdrivelse gøres stort, er noget, der kendes i det pågældende sprogområde: fluer, myg og lopper. Men hvorfor er modsætningen noget eksotisk, og hvorfor taler islændinge om kameler, når vi taler om elefanter i beslægtede sprogområder.

Muldvarpeskud

Interessant nok findes udtrykket med elefanten hverken på engelsk eller fransk. De udtryk, der kommer nærmest handler om muldvarpeskud, der gøres til bjerge:

To make a mountain out of a molehill og faire une montagne d´une taupiniere.

Forklaring?

Der findes ikke nogen forklaring i den videnskabelige litteratur. Muligvis eksisterer der ikke nogen forklaring, og muligvis skyldes det, at forskning i fraseologi er et yderst forsømt område.

https://lisebostrup.dk/2019/12/05/5-december-at-goere-en-myg-til-en-elefant/

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

5. december: At gøre en myg til en elefant

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS