25 år som bænkevarmer!

25 lange år!

Med folkeskoleloven fra 1994/1995 blev faget indført i folkeskolens fagrække som et måske-kan-fag fra 5. klasse eller som valgfag fra 7.klasse. Det siger sig selv, at kun skoleledere og skolebestyrelser med forældre, der ønsker, at deres børn skal have mulighed for at lære fransk i folkeskolen, har taget lovtiltaget til sig. Hvorfor dog bruge tid, penge og lærerkræfter på et fag, når det ikke er obligatorisk at udbyde det?

Et samfundsbehov

Men på samfundsniveau er der stigende krav om, at flere og flere uddanner sig med fransk som et højniveaufag i ungdomsuddannelsesregi. Grunden er den, at der er et dokumenteret behov for borgere i Danmark med høje sproglige kvalifikationer, der kan indgå i forskellige sammenhænge på europæisk og globalt niveau, det være sig såvel økonomisk som politisk.

Derfor dukker der engang imellem en ny undervisningsminister op, der siger, at ’nu er klokken lige lidt i 12 eller lige over 12 for faget’. MEN INGEN GØR NOGET!

Handlingslammelse, magtarrogance eller politisk ligegyldighed?

Når der nu er dokumenterede samfundsbehov for danskere, der er veluddannede med både sproglige, kulturelle og internationale kompetencer på fransk, hvorfor er der så ikke nationale politikere, der handler og gør faget til et obligatorisk fag i folkeskolens fagrække sammen de andre fag?

Hvorfor lader I politikere fortsat faget sidde på bænken efter 25 år? Jeg savner handling og ikke ligegyldighed! I den vedhæftede fil finder I velbegrundede argumenter for netop nødvendigheden af, at der er veluddannede danske borgere, der behersker de tre bærende sprog i Europa: engelsk, fransk og tysk.

I politikere snyder eleverne i den danske folkeskole, hvis i ikke tager fremtiden på jer og sikrer, at alle elever får mulighed for lange læringsforløb i disse tre sprogfag (og gerne andre sprog desuden). Det danske samfund har behov for superdygtige interkulturelle sprogbrugere, der kan begå sig både lokalt og globalt; det være sig teknikere, forretningsfolk, entreprenører, politikere, lærere, sygeplejersker, læger, journalister, soldater, etc.

Fremmedsproglige kompetencer er centrale

Afslutningsvis bringer jeg et citat fra den vedhæftede artikel” Hvilke sprog skal vi tale i år 2030?”, skrevet af Hanne Leth Andersen, som er rektor og professor ved Roskilde Universitet samt Lars Damkjær, som er undervisningsinspektør. Læs selv hele teksten, kære politikere og embedsværk og byd så franskfaget op til dans!!!

Citat: ”Med en stigende globalisering vil danskerne få brug for at kunne flere store regionale og internationale sprog. De nye magtforhold med større ligevægt mellem magtcentrene vil medføre behov for større ligevægt mellem de store sprog. Men alt peger på at bruge ressourcerne på de sprog, som ligger i den del af verden, som vi bor i. Det er og bliver vores grundvilkår, at Danmark er placeret i Europa.

Fremmedsproglige kompetencer er centrale, både i Europa og i den øvrige globaliserede verden. Derforskal vi kende til verdens store sprog og ikke mindst deres kulturer, herunder kinesisk og spansk, men der er grund til at satse mere bredt på tre sprog, som også fremover vil være de bærende sprog i Europa og dets nære regioner: engelsk, fransk og tysk”.