25 år med børns rettigheder – sæt dem på skemaet

Hver femte elev i 8. klasse har oplevet vold i hjemmet inden for det seneste år. De er måske blevet tvunget, presset, udelukket, ydmyget eller slået, og de tror måske, at det er deres egen skyld. Børn, der lever i sådan en virkelighed, ved ikke nødvendigvis, at det er forkert.

Hvis vi ikke fortæller dem det.

Ifølge en undersøgelse fra UNICEF og Institut for Menneskerettigheder er det kun hvert fjerde barn i Danmark, der kender til børns rettigheder. Og rettigheder drejer sig om meget mere end vold og overgreb.

At ytre sig, sige fra og udtrykke sig med blandt andet ord, musik og kunst er rettigheder, der er vigtige for, at børn kan have et godt børneliv. Viden, styrke og modstandskraft gør det lettere at navigere i et børne- og ungdomsliv, som kan byde på skilsmisse, grænseoverskridende oplevelser og andre udfordringer. Med kendskab til rettighederne har man helt ind i voksenlivet gode værktøjer med sig for at passe ikke kun på sig selv, men også på andre.

Børns rettigheder fejrer fødselsdag

Den 20. november 2014 fylder Børnekonventionen 25 år, og det skal mærkes. Red Barnet har udviklet et materiale, der i en trilogi henvender sig til indskoling, mellemtrin og udskoling. Undervisningsmaterialet er en del af Overgrebspakken, som blev vedtaget i satspuljeaftalen for 2013.

I de nye forenklede Fælles Mål har Børnekonventionen og børns rettigheder fået et tydeligt fodfæste i faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Men emnet har også en naturlig plads i fagene dansk og samfundsfag. Og hvorfor nu det?

Rettigheder præger samfundet

Rettigheder er for alle børn i alle aldre, og Red Barnet har udviklet de tre materialer, så de er tilpasset de tre trin. Børnekonventionen spænder med sine 54 punkter vidt og rummer en mangfoldig række af muligheder for fordybelse. Arbejdet med rettigheder kan for eksempel indgå i undervisningen koncentreret i en periode og derefter integreres som en selvfølgelig reference i det, der arbejdes med i klassen fremover. Emnerne spænder fra det helt nære, eleverne kan relatere til, som retten til at sige sin mening, at være den, man er, at få sine grænser respekteret og ikke blive slået. Rettigheder som retten til at gå i skole, ikke at være børnesoldat og blive giftet bort som barn inviterer også til at beskæftige sig med rettigheder på et globalt plan.

Materialet til udskolingen, ´Børn har ret..´, giver eleverne en grundig viden om rettigheder både herhjemme og internationalt. Med emner som retten til at mene noget, livet på nettet og skilsmisse beskæftiger eleverne sig med problematikker, som er helt tæt på. Temaerne i bogen og på Red Barnets skolewebsite, MEGAFONEN, er oplagte at supplere med samfundsaktuelle debatter som for eksempel Tøndersagen, tørklædedebatten, uledsagede flygtningebørn, børn i fattige familier, privatliv på nettet og mobning.

Læs anmeldelsen her

'Børns rettigheder' hedder materialet til mellemtrinnet. Her bliver eleverne præsenteret for emner som retten til selv at vælge. Materialet har mange medvirkende børn, som fortæller om at få deres rettigheder krænket, men også om, hvordan man kan udnytte sine rettigheder til blandt at udtrykke sig.

De yngste elever får i indskolingsmaterialet 'Alle børn…' mulighed for at beskæftige sig med og sætte ord på blandt andet grænser, forskelligheder og familieformer og hvad der gør børn kede af det.

Folkeskolen spiller en stor rolle

Læsning, fortolkning, fremstilling og kommunikation bliver rigt præsenteret i alle tre materialer og i de tilhørende elevaktiviteter. Det er oplagt at inddrage romaner, noveller, film, digte, artikler og faglitteratur om emnet. Som et eksempel til emnet vold er Kim Fupz Aakesons 'Vokseværk' og 'Køteren' gode til at kommunikere til de yngste, hvad det vil sige at leve med vold i hjemmet. Til mellemtrinnet er bogen 'Leo og Mei' af Synne Lea et godt bud, mens 'Ondskaben' af Jan Guillou er egnet til de ældste.

Kender eleverne deres rettigheder og muligheder for at få hjælp, er de meget bedre rustet til at få en barndom og ungdom uden vold og overgreb og andre krænkelser. Ved at oplyse om og arbejde med børns rettigheder som en naturlig del af undervisningen kan folkeskolen derfor ikke kun bidrage til, at flere børn kender deres rettigheder. Folkeskolen kan også være med til at give dem et bedre liv.

Pernille Ane Egebæk er skole- og kommunikationsmedarbejder i Red Barnet