1864 – let og ligetil

Under denne overskrift anmelder Birgitte Maria Smidt en ny skolebog af Thomas Meloni Rønn om krigen 1864.

Anmelderen skriver, at »bogen forholder sig faktuelt til sit emne«.

Det må man sige.

Vi får at vide, at Bismarck »vil have sin krig her og nu«.

»Bismarck foregav at være et uskyldigt lam, men under skindet gemte sig en bidsk ulv«.

Men heldigvis havde danskerne effektive våben! Derfor måtte fjenden »lette på hatten for den danske bedrift, der ikke højnede moralen blandt fjendens tropper«.

Alligevel tabtes krigen, og Bismarck kan ikke få land nok. Men tyskens træskhed har ingen ende. Tænk, han vil kun indrømme mindretalsrettigheder for danske syd for grænsen, hvis tyske i Danmark får tilsvarende rettigheder. Men den hopper dansken ikke på, oplyser Meloni.

»I disse år er begivenhederne i 1864 kommet i fokus ved flere udgivelser. Det er en god ting, at denne opmærksomhed bliver en del af elevernes historiske bevidsthed«, skriver anmelderen.

Men hvordan bør disse begivenheder indgå i »elevernes historiske bevidsthed«?

At Folkeskolens anmelder kan anbefale nationalistisk propaganda som faktuelt stof, kan skyldes, at den nationale fortælling indgår naturligt i hendes historiebevidsthed.

Kun hvis man finder det naturligt, at historiefaget spændes for den nationale vogn, er materialet velegnet. Men det modarbejder den faglige styrkelse, som regeringen og ministeren er så optaget af.

Bogen er et opkog på en gammel, ildelugtende ret: fremmedhadet.

Selvfølgelig vil den kunne anvendes af den kyndige lærer som eksempel på nationalistisk historieskrivning. Men så er vi vist på vej ud over folkeskoleniveau. Meget betegnende anbefales bogen fra 6. klasse. Mulige kommende rekrutter til fjerne krige?

Det kan måske give anledning til en stille undren, at dansk selvforståelse anno 1864 lægges til grund for en skolebogsudgivelse 2008.

Og dog. Jeg glemte lige systemskiftet 2001.

Nye tider, gamle sæder.