Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

1.325.000 kroner til tysk begynderundervisning

Det var interessant i dag at besøge Tønder Kommunes hjemmeside.
Hovedoverskriften var her, at A.P. Møller fonden støtter tidlig tyskundervisning.
Aabenraa og Tønder kommuner får 1.325.000 kroner fra A.P. Møller Fondens folkeskolemidler til et projekt med tidlig tysk i folkeskolerne. Pengene skal bruges til et kompetenceløft af de lærere, der skal undervise i den tidligere tyskundervisning.

Flemming Nygaard
Flemming Nygaard
Start debatten
9. april 2015, kl. 19:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De to kommuner har i fællesskab og i samarbejde med UC Syddanmark søgt om støtte til lærernes videreuddannelse, så de opnår kompetence i undervisning af de yngste årgange.

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Tyskundervisningen fremrykkes fra skoleåret 2015/16, så eleverne får tysk fra 3. klasse i Aabenraa Kommune og fra 0. klasse i Tønder Kommune.

Beslutningen må glæde undervisningsminister Christine Antorini, der tidligere skriftligt over for Tysklærerforeningen for Grundskolen har udtrykt, at ”Kommunerne er forpligtet til at sikre, at det pædagogiske personale på skolerne modtager den nødvendige kompetenceudvikling” og ”at det er op til den enkelte skoleleder og kommune at sikre, at lærere og pædagoger får den relevante efteruddannelse. Folkeskoleloven tager udgangspunkt i, at det er de lokale folkevalgte lokalpolitikere i kommunalbestyrelsen og skolelederne, der har det bedste lokalkendskab og dermed er de nærmeste til at vurdere, hvordan og inden for hvilke områder skolens lærere skal modtage kompetenceudvikling og efteruddannelse”.

Fra TLFGs side vil vi med interesse følge udviklingen i Tønder og Åbenrå.

Ifølge Tønder kommunes hjemmeside udtrykker formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Kirsten Nørgård Christensen fra Aabenraa Kommune sig om den kommende ordning: ”Jeg er meget glad for, at fonden har imødekommet vores ansøgning. I Aabenraa Kommune har vi besluttet at indføre tysk fra 3. klasse for at gavne regionen erhvervsmæssigt og kulturelt og for at styrke relationerne mellem Danmark og Tyskland. Med vores geografiske beliggenhed er det oplagt, at de fleste borgere taler og forstår tysk. Det kan vi være med til at sikre ved, at eleverne bliver bekendt med nabolandets sprog og får lov til at lege det ind. Vores skoleledere har endvidere sat sig det mål, at karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangseksamen i mundtlig tysk i 2022 skal op på et gennemsnit på minimum 7,75”, påpeger hun.

Formand for Børn- og Skoleudvalget i Tønder Kommune, Henrik Mehlsen glæder sig også over tilsagnet fra fonden:

”I Tønder Kommune ønske vi at satse massivt på tyskundervisning i folkeskolen. Med vores beliggenhed ved grænsen er det oplagt, at vores børn og unge får indsigt i tysk sprog og kultur så tidligt som muligt. Det vil være til gavn for de unges sociale relationer og styrke deres job- og karrieremuligheder. Samtidig kan gode tyskkundskaber blandt ungdommen være med til at styrke erhvervsudviklingen i området. Men satsningen kan kun blive en succes, hvis lærerne er godt rustet til at løfte opgaven. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu får midler fra A.P. Møller Fonden til at gennemføre den helt nødvendige kompetenceudvikling”.

Opkvalificeringen vil angå ca. 50 lærere. Lærerne skal bl.a. deltage i fælles opstarts- og temadage, camps om tyskundervisning og aktionslæringsforløb.

Som en del af projektet bliver der også udviklet fælles læringsmål for tyskundervisning i 0.-4. klasse.

210 tysktimer mere end det vejledende timetal

I Tønder Kommune tilrettelægges tyskundervisningen i 0.-2. årgang som temaundervisning, dvs. undervisning, der ikke er skemalagt, men integreret i anden undervisning. I 3.-6. klasse tilføres én lektion om ugen. Samlet set får eleverne gennem et helt skoleforløb 210 tysktimer mere end Undervisningsministeriets vejledende timetal.

I Tysklærerforeningen for Grundskolen håber vi, at den tidligere tyskundervisning i de to sydjyske kommuner vil danne skole, så der sker en spredning også til den øvrige del af Danmark.

Styrket tyskundervisning!

Det er imidlertid nødvendigt, at tyskkolleger i hele landet retter henvendelse til deres kommunalpolitikere, så der kan komme konkrete tiltag på bordet. I første omgang ville det være en ide at få styrket tyskundervisningen med de tiltrængte ekstralektioner i 8. og 9. klasse, så man ikke risikerer, at karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver ikke falder yderligere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

1.325.000 kroner til tysk begynderundervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS