03 til seminarierne

Årsagen til dette indlæg er en kronik i Berlingske Tidende lørdag den 11. maj skrevet af en tidligere lærerstuderende og en artikel i Folkeskolen den 9. maj skrevet af en nuværende lærerstuderende.

Begge berører de det mest centrale problem i forbindelse med læreruddannelsen på seminarierne:

De studerendes manglende fremmøde og engagement.

Jeg er nu pensioneret seminarielektor. I de cirka 30 år jeg fungerede (med liv og lyst) som matematiklærer på et seminarium, oplevede jeg dette fænomen som et problem, der blev større år for år, men især stærkt tiltagende efter indførelsen af taxameterprincippet, hvor de enkelte seminarier får ressourcer i forhold til det antal studerende, der gennemfører de enkelte studieår. Yderligere troede den daværende minister også på, at det højnede kvaliteten, når ingen kunne bestå lærereksamen med et 00 eller 03 i et fag. Men resultatet er blevet det stik modsatte:

Før kunne jeg med rolig samvittighed give et 03 til en studerende, der kunne blive en udmærket lærer, men blot ikke skulle undervise i matematik. Men nu er der opstået en ny situation: Får en studerende et 03, formindskes seminariets ressourcer det næste år, og der skal bruges ekstra ressourcer til en reeksamination. Yderligere påtvinger man en studerende at bruge ekstra kræfter på et fag, vedkommende aldrig vil undervise i. Kræfter, som den studerende kunne udnytte bedre i forbindelse med interessefagene.

Hvad er der så sket igennem årene (især de sidste)?

1) Antallet af studerende på hvert grundhold er steget fra 20 til over 28. (Med en faglig spredning i matematik fra et niveau, der svarer til en middel-elev i 7. klasse til en god matematiker i 3.g!)

2) Antallet af lektioner er faldet fra cirka 140 til omkring 100.

3) Eksaminationstiden er sat ned. (Eksamensformen er omlagt, så der på nogle seminarier ikke mere indgår et lodtrukket spørgsmål til den mundtlige eksamen.)

Hvis man sammenligner de faglige krav i de tidligere centralt stillede skriftlige prøver med de faglige krav i de nuværende lokalt stillede, vil man iagttage en kraftig reduktion i kravene.

Trods dette kan man iagttage, at langt færre studerende får 03!

Hvilken indflydelse har så dette på fremmødet og engagementet?

Ja helt tydeligt: De fagligt stærke har ikke behov for at møde frem, de vil jo bestå med en pæn karakter, selvom de gik til eksamen ved studiets start! Studerende på mellemniveauet består jo også næsten uafhængigt af indsatsen.

Hvad er min konklusion?

1) Forlad hurtigst muligt det nuværende taxametersystem.

2) Opgiv kravet om mindst 5 i hvert fag eller kravet om, at faget matematik skal være obligatorisk for alle.

3) Alle udgifter til afholdelse af eksamen afholdes direkte af staten.

Jeg er oprørt over, at man har skabt rammer for læreruddannelsen, der overhovedet ikke sikrer de danske børn lærere, der har fået en forsvarlig faglig uddannelse.

Jørgen Ole Knudsen

pensioneret seminarielærer

Birkerød