Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

»Kilden« til en dårlig lejrskole

Anny Jensen
Bjarne Madsen
Start debatten
23. februar 2007, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tak til Birgit Svensgaard og Jimmy Rasmussen, Havneskolen Rødby. I har gjort det, min kollega og jeg aldrig fik gjort, nemlig advaret mod lejrskolen Kilden i Allinge på Bornholm.

Folkeskolen nr. 6 2007

Svar på klage om lejrskolen 'Kilden'

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi var af sted i august 2005, og jeg kan i den grad genkende jeres beskrivelse af stedet.

Da vi ankom, blev min kollega og jeg henvist til et hotel 300 meter fra, hvor vores elever opholdt sig. Vi havde ingen mulighed for at holde opsyn.

Da vi påtalte det, fik vi følgende svar fra lejrchefen: »Vores erfaring er, at lærerne foretrækker at være indkvarteret langt væk fra deres elever, så de kan nyde deres røde bøffer og rødvin i fred og ro«.

Overbooking var blot ét problem.

Vi har aldrig været ude for noget lignende, og jeg kunne remse op i én uendelighed af ubehageligheder og dårlig behandling på det sted.

Maden var heller ikke noget at råbe hurra for. Vi fik den ene aften et kilo kalkunbryst, som skulle deles mellem 28 personer.

Ja, det var så langt ude, at vi ikke vidste, om vi skulle grine eller græde.

Vi klagede også skriftligt til Feriebureauet Bornholm A/S efter hjemkomst, og vi fik svar. Et svar, der gav udtryk for undren over vores oplevelse af stedet, og tilligemed den besked, at man aldrig havde modtaget klager før. Måske har man nu opgivet at svare på klager.

Vi vil ikke blot råde til forsigtighed med Feriebureauet Bornholm A/S og Kilden, vi vil simpelthen råde alle kollegaer i det ganske land til at holde sig langt væk fra det sted. For det kan blive årsag til, at man kommer til at bruge sin energi på alt muligt andet end det, man var taget af sted for, nemlig at opleve den fantastiske ø sammen med sine elever.

Svar

Det er selvfølgelig altid tilladt at klage, men der skal jo være hold i de klager, man fremsætter. Der skal også være hold i de påstande, man efterfølgende fremsætter på denne måde, og det er der slet ikke. Skolen har da heller ikke reageret på vort svar, hvad det så mon skyldes.

Tranebjerg Skole klagede efter hjemkomst over alt:

Personalet, lejlighedernes indretning og udstyr, lejlighedernes beliggenhed, receptionens åbningstid, det lokale busselskab, som kører for alle skolegrupper, maden, køkkenet og prisen på denne helpension (72 kroner inklusive moms. De mente, at det kunne gøres for under det halve) samt endelig og ikke mindst lærernes indkvartering.

Vi svarede Tranebjerg Skole fire dage senere, hvor vi tilbageviste alle punkter som grundløse og her særligt punktet om et kilo kød til 28 personer. De har mindst fået 175 gram hver, det viser notaen fra slagteren.

Om lærernes råd om at holde sig langt væk kan vi kun sige, at vi har et stigende antal skolegrupper og mange gengangere, flere har allerede ringet på grund af det tidligere indlæg og sagt, at det var ikke deres oplevelse.

Jens Larsen, Feriebureauet Bornholm og Feriecenter Kilden

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

»Kilden« til en dårlig lejrskole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS