»Historie« light

Bonnier udgiver magasinet »Historie«, som jeg ikke har nogen praktisk erfaring med. Jeg har dog ofte spekuleret på, om det ville kunne bruges i historieundervisningen som supplerende, mere populistisk materiale.

Mit kendskab til magasinet baserer sig udelukkende på dets nyhedsbrev, som jeg modtager jævnligt – uden dog tidligere at have nærlæst det. Det gjorde jeg imidlertid undtagelsesvist for nylig, da et emne fangede min opmærksomhed.

Under overskriften »Treblinka: 18 måneder i helvede« bragte magasinet nyheden om, at den sidste overlevende jøde fra dødslejren Treblin­ka, Samuel Willenberg, er død.

Mage til historisk og journalistisk sløseri skal man lede længe efter.

Det går galt allerede i overskriften. Willenberg blev deporteret til Treblinka den 20. oktober 1942 og var fange i lejren frem til fange­opstanden, der fandt sted den 19. oktober 1943. Han opholdt sig således ikke 18, men 12 måneder i lejren. De 18 måneder refererer til lejrens levetid, men at sætte lighedstegn mellem denne og Willenbergs ophold er misvisende.

Artiklen oplyser, at »67 personer (…) undslap koncentrationslejren Treblinka«. Det er ikke korrekt. Under opstanden undslap omkring 300 fanger, men af dem overlevede kun 67 krigen (har ikke kontrolleret tallet, men det er i den størrelsesorden). Resten blev fanget og dræbt af tyskerne eller mistede livet på anden vis inden krigens afslutning.

»Op mod 900.000 jøder mistede livet i Treblinka-lejren i perioden 23. juli 1942 til 19. oktober 1943«, oplyser artiklen i korrekt overensstemmelse med lejrens skønnede drabstal, men går så helt galt i byen: »Det svarer til mellem 12-15.000 drab om dagen«.

Nej! 900.000 drab divideret med 15 måneder á 30 dage giver 2000 drab pr. dag.

(Diskrepansen mellem 15 og 18 måneder, begge tal anført som lejrens levetid, opstår ved, at 15 refererer til datoen for fangeopstanden, men lejren fortsatte i nogen tid derefter, primært for at tømme eksisterende massegrave og brænde ligene, før den blev nedlagt).

Der var imidlertid store udsving i lejrens daglige drabstal. Det største tal, jeg har stødt på i min læsning om emnet, er 13.000, men der var også dage uden transporter og derfor uden drab bortset fra dem, der kunne overgå lejres faste fanger.

»Et tal, som kun koncentrationslejren Auschwitz kan matche«. Nej! Auschwitz overgik Treblinka, hvad det samlede drabstal angik, men nåede efter de tal, jeg kender til, »kun« op på 9000 drab på én dag.

En anden artikel – om Auschwitz – slår fast: »I 1941 var Auschwitz-lejren blevet for lille til det stadigt voksende antal fanger. Derfor blev nytilkomne krigsfanger sat til at dræne og planere et sumpet landområde to km borte op påbegyndte byggeriet af Auschwitz 2, som fik navnet Birkenau.«

Nej! Auschwitz-Birkenau opstod ikke som konsekvens af overbelægning i den oprindelige lejr, men fordi det på højeste SS-sted – anført af SS-rigsfører Heinrich Himmler – blev besluttet at gøre området omkring Auschwitz til et enormt industriområde baseret på slavearbejdskraft. Til det formål planlagde man oprindeligt at oprette en lejr, som skulle huse 200.000 fanger, men som af forskellige grunde »kun« nåede op på det halve.

Det er beskæmmende i et historiemagasin, der giver sig ud for at være et seriøst fagligt medie, at være vidne til en så lemfældig omgang med historiske data – tilmed garneret med en håbløst ringe journalistik.

Hvis det møde med »Historie«, jeg her har beskrevet, er dækkende for magasinets niveau, er magasinet aldeles uegnet til brug i folkeskolens historieundervisning.