»Jeg har
som folkeskolelær'
for vane at føle
mig sekundær,
hvis ørerne lytter på
gerningens kløvende
ordlydsskær
en stor kontrast til
dét sværd, der sad i
en sten så visionær.
Ved den energisugende
tidskastrering og
målstyrings stigende
anciennitet i
folkeskolens andekær, i
mundvigenes ellers så kreative
opblomstring; nu synes smilet
ganske elementær.
På vandretur med én
forhåbning, men med
følgesvenden i de
kejserlige klæ'r.
En samfundsmæssig tendens; en
kreativitetens demens til
tankemæssig forhudsforsnævring og
tillidsbrydende interferens.
En tovtrækkende og
tonedøv resonans, fra
stemmer i et tårns systematiske
vækstsekvens.
Barnlige surrogater som
konsekvens, tapetseret af
styring og test;
hjernemarengs.
Ørleri og svimmelhed; det er
stanken af asbest
fra udsigten til mark og
eng og galopperende vrinsk fra
frihedens vindhest
ses nu blot; udsigten bag de
høje kvalitetsforvridendes
skyggende hal;
en strøtanke, der tænker:
»Mon der atter bliver
tid til måneskinsbal?«
»En lærerig bekymring«
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.