»Jeg har
som folkeskolelær'
for vane at føle
mig sekundær,
hvis ørerne lytter på
gerningens kløvende
ordlydsskær
en stor kontrast til
dét sværd, der sad i
en sten så visionær.
Ved den energisugende
tidskastrering og
målstyrings stigende
anciennitet i
folkeskolens andekær, i
mundvigenes ellers så kreative
opblomstring; nu synes smilet
ganske elementær.
På vandretur med én
forhåbning, men med
følgesvenden i de
kejserlige klæ'r.
En samfundsmæssig tendens; en
kreativitetens demens til
tankemæssig forhudsforsnævring og
tillidsbrydende interferens.
En tovtrækkende og
tonedøv resonans, fra
stemmer i et tårns systematiske
vækstsekvens.
Barnlige surrogater som
konsekvens, tapetseret af
styring og test;
hjernemarengs.
Ørleri og svimmelhed; det er
stanken af asbest
fra udsigten til mark og
eng og galopperende vrinsk fra
frihedens vindhest
ses nu blot; udsigten bag de
høje kvalitetsforvridendes
skyggende hal;
en strøtanke, der tænker:
»Mon der atter bliver
tid til måneskinsbal?«
»En lærerig bekymring«
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.