Debat om heldagsskoler: Giv plads til eksperimenter

Børns læring og fritid blev diskuteret i går, da der var paneldebat om heldagsskoler på Metropol Læreruddannelserne på Frederiksberg.

"I København er der nogle spændende projekter i gang med heldagsskoler i nogle miljøer med et åbenlyst behov, og det er godt, at kommunen har valgt at bruge penge på det. Men jeg vil stærkt advare mod, at man trækker centrale modeller for heldagsskoler ned over hovedet på kommunerne", sagde formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Heldagsskoler kan føre til mere institutionalisering

Heller ikke nogen af de øvrige paneldeltagere brød sig om tanken om centrale modeller for heldagsskoler. Ingen var direkte modstander, og professor Per Schultz Jørgensen var den i panelet, som stillede sig mest kritisk over for heldagsskoler. Han frygter, at heldagsskoler kan medvirke til en yderligere institutionalisering, strukturering og "skolificering" af børnenes liv og fritid.

"Jeg mener, der ligger en dagsorden, som i høj grad handler om økonomi og organisation, men som også handler om indlæring. De skal blive dygtigere, skal de. De skal blive dygtigere noget før, så de tidligere kan komme igennem systemet og ud og bidrage til samfundet", sagde han og appellerede til, at man spørger børnene, hvad de har lyst til.

"Der er brug for en friere ramme, så det ikke bliver en motorvej direkte ind i den indhegnede barndom, som vi er ved at have skabt", sagde Per Schultz Jørgensen.

"Jeg forstår Pers frygt", sagde Anders Bondo Christensen. "Hvis formålet er optimering af menneskelig kapital, så fri os for heldagsskolen".

Socialdemokraterne: "Vi er for helhedsskoler"

Socialdemokraterne er for helhedsskoler, som partiet har valg at kalde strukturen, "fordi det handler om at tænke i en pædagogisk helhed", sagde uddannelsesordfører Christine Antorini. Hun mener, der er behov for at overveje, om børn kan bruge dagen anderledes end nu, hvor skoler og fritidsordninger er adskilt, og hun deler ikke Per Schultz Jørgensens frygt for, at helhedsskoler vil pædagogisere børns fritid.

"Jeg tror ikke, børn er så kede af at lære noget. Men de bliver kede af at opleve nederlag".

Hun mener, at helhedsskolen netop kan begrænse antallet af nederlag, fordi flere børn vil finde noget, de er gode til, når helhedsskoledagen både rummer faglighed og kreativitet i forskellige sfærer.

BUPL: Vi skal have gode rammer for børneliv

Medlem af forretningsudvalget i BUPL Allan Bauman pointerede også, at netop skiftet mellem forskellige aktiviteter og sfærer er væsentligt.

"Det vigtige ved at skabe variation er, at børn kan få succesoplevelser forskellige steder", sagde han og argumenterede hverken for eller imod heldagsskoler. For ham er det væsentlige, at der skabes de bedst mulige strukturer for børns hverdagsliv.

"Det, der er væsentligt at diskutere, er, om heldagsskoler giver flere eller færre muligheder for børn", sagde Allan Bauman.

"Børn er nysgerrige og optagede af at lære. Derfor er det vigtigt, at vi laver nogle strukturer, som mindst muligt forhindrer dem i at lære".

Frivillige foreninger oplever øget polarisering

Kommunikationschef i Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen, bidrog til debatten med erfaringer fra det frivillige foreningsliv. 85 procent af børn under 12 år er aktive i forskellige foreninger, men den andel er faldende. Danmarks Idrætsforbund vil arbejde for, at flere børn og unge bliver aktive, og Morten Mølholm Hansen ser heldagsskolerne som en god samarbejdspartner og et bud på, hvordan flere børn bliver inspireret til at være aktive i deres fritid.

"Vi oplever en stigende polarisering, hvor det er de svage børn, som falder fra i idrætsforeningerne. Det frivillige foreningsliv har sine begrænsninger, og vi ser heldagsskolerne som en mulighed for at inspirere børn, så de får lyst til at bevæge sig", sagde han.

Gode erfaringer fra heldagsskoler i København

I salen var der blandt andet repræsentanter fra heldagsskolerne i København, og de delte ud af deres erfaringer.

"Heldagsskoler er det eneste rigtige i et område med så store problemer med integration, som vi har i vores område", sagde skoleleder på Tingbjerg Heldagsskole, Joy Frimann Hansen.

Også skolelederen fra Hillerødgades Skole havde positive erfaringer med. Her bruger eleverne tid i produktionskøkkenet, og flere af eleverne vælger frivilligt at møde op mellem klokken 7 og 8 om morgenen.

Risiko for at ødelægge legen

Andre i salen var bange for at, at heldagsskolerne kan ødelægge børns mulighed for at opleve skiftet mellem skole og fritidsordning. En pædagog i en fritidsordning fortalte, at hun havde sagt til børnene, at hun skulle til debat om heldagsskoler. "Vi vil have heldagsfritidsordninger", lød svaret fra børnene.

Næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger Jan Hoby, mener heldagsskolerne er en dårlig ide.

"Det er legen, barnet og personalet, der taber i en helhedsskole. Legen er den vigtigste zone for læring, det ser vi for eksempel i børnenes erobring af det digitale rum. Men med helhedsskolen bliver det rum, hvor man føler, man ikke slår til, udvidet. Børn skal ikke spændes for den politiske ideologi, som helhedsskolerne er", sagde han og kaldte helhedsskolen for en dødssejler.

Den problematik kunne en lærerstuderende med baggrund som lærer på en idrætsefterskole ikke genkende. Han fortalte om gode erfaringer fra efterskolen med at kende eleverne i både skole og fritidsstituationer.

"De relationer, som man får til de unge, når man for eksempel spiller fodbold med dem, kan bruges konstruktivt i matematikundervisningen", sagde han.

Der var bred enighed om, at hvis man vil heldagsskoler, skal skoler og kommuner have lov at eksperimentere med, hvad der er den bedste løsning i det enkelte lokalområde.

Per Schultz Jørgensen fastholdt, at der er brug for at tænke fuldstændig nyt og ikke kun overveje, hvordan skoler og fritidsordninger kan lægges sammen til heldagsskoler.

"Der kræves mere af os, end at tænke mere af det samme. De har brug for et helt andet sted", sagde Per Schultz Jørgensen.