Debat: Fysisk aktivitet er mere end idræt

Professor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet Bjarne Ibsen var blandt oplægsholderne på temadagen, som Suhr's arrangerede som en del at WHO's Move for Heath Day.

I forhold til at få børn til at være mere fysisk aktive argumenterede han for, at man bør skelne mellem idræt og fysisk aktivitet. Den holdning tilsluttede flere af oplægsholderne sig. Fysisk aktivitet er et bredere begreb end idræt, og for de målgrupper, som ikke er motiverede for at dyrke traditionel idræt eller sport, handler det om at tænke fysisk aktivitet ind i hverdagen. Samtidig viser undersøgelser dog, at idrætsaktive også er de mest fysisk aktive.

Med tiden bliver politikere klar til reguleringer

Bjarne Ibsen har også været med i Forebyggelseskommissionen, som for en måneds tid siden fremlagde sine konklusioner og anbefalinger. En af konklusionerne er blandt andet, at rygning er den absolut største årsag i forhold til, at vi ikke lever så længe og godt som muligt. Men der er også grund til at kigge på menneskers fysiske aktivitet, understregede han og fortalte om nogle af anbefalingerne på området.

"Men som situationen er nu, er regeringen imod alle de anbefalinger, der virker og virkelig batter", sagde han i sit oplæg.

Den konstatering tager han dog ikke så tungt.

"Ting tager tid, tiden skal modnes, og forhåbentlig vil kommissionens rapport blive brugt de næste mange år".

En væsentlig debat om frihed

I tiden efter kommissionens arbejde blev offentliggjort, var der debat om, hvorvidt kommissionens anbefalede restriktioner er et indgreb i den personlige frihed. Men diskussionen bør rykkes, mener Bjarne Ibsen.

"Er det et indgreb i den personlige frihed at hjælpe børn på vej til ikke at blive afhængige af rygning og give dem frihed til at kunne bevæge sig? Det er en central diskussion at tage", sagde han.

Hvis alle skal blive mere fysisk aktive, er der brug for at tænke strukturelt, mener han.

Fysisk aktivitet skal tænkes ind i den fysiske planlægning. For eksempel i byudviklingen, hvor der kan etableres forbindelses veje mellem boligområder, grønne områder og idrætsfaciliteter.

Og i stedet for ekstra særskilte idrætstimer i skolen bør fysisk aktivitet tænkes ind i undervisningen, frikvartererne og skolehverdagen i det hele taget, mener Bjarne Ibsen.

Tre typer af inaktive motiveres forskelligt

Lektor ved Institut for Idræt på Københavns Universitet Laila Ottesen bakkede ham op i flere af hans pointer. Hun henviste desuden til en undersøgelse af voksnes motivationer og barrierer for at være fysisk aktive. Ifølge den kan inaktive deles op i tre typer:

- De tidligere aktive har tidligere dyrket idræt, typisk i foreninger, men er stoppet på grund af mangel på tid. De afgrænser fysisk aktivitet til at være foreningsrelateret og ser det som noget, der kræver tid. Derfor fravælger de det, selv om de egentlig har lyst til at være aktive. De kan motiveres til at blive fysiskaktive igen, hvis de får hjælp fra instruktører, som tager hensyn til deres forudsætninger.

- De motionsfremmede har altid været inaktive. De har typiske aldrig brudt sig om sport og idræt og har dårlige oplevelser med sig fra idrætsundervisningen i skolen. De er en gruppe, som er svær at motivere til at blive aktive, men det handler især om at motivere dem til at tænke ud over traditionel idræt og i stedet fokusere på bevægelse i hverdagen.

- De ophængte er typisk børnefamilier, som fravælger den fysiske aktivitet for at få det store tidsmæssige hverdagspuslespil til at gå op. De prioriterer børnenes fysiske aktivitet, og derfor bliver der ikke tid til motion til dem selv. Denne gruppe kan motiveres med tilbud om familieidræt.

"Hvis vi skal blive mere fysisk aktive, er det i det hele taget vigtigt at tænke i familier og forældre frem for kun at tænke på måder, hvor børn kan blive mere aktive", sagde Laila Ottesen.

Idræt er kropsdannelse og udvikling

Leder af videnscentret Kosmos ved Syddansk Universitet, Børge Koch, talte især om idræt i skolen. Det bør prioriteres lige så højt som andre fag i skolen, mener han. Og så er der brug for en bredere forståelse af idrætsfaget. Idræt handler om kropsdannelse og udvikling af kropsbevidsthed, men som faget fungerer nu er der for stort fokus på sport. Der dyrkes de traditionelle sportsgrene som fodbold og håndbold, som er styret af regler.

"Lad os få mere idræt ind i idrætsfaget i skolerne", lød opfordringen fra Børge Koch.

Derudover argumenterede han for, at det er helt afgørende at den sociale ulighed i sundhed kommer på dagsordenen.

"Der er brug for det lange seje træk, hvor der er fokus på udvikling af børn og unges kompetencer", sagde han.

Lege motiverer til bevægelse

Efter at have siddet og hørt oplæg en hel formiddag fik debatdagens deltagere lov til at afprøve nogle lege, hvor man er fysisk aktive. Johan Rasmussen, som netop har afsluttet en uddannelse i idræt fra Københavns Universitet, stod for legene. Som en del at DGI Storkøbenhavns Legepatrulje besøger han institutioner og arrangementer, hvor han inspirerer til lege.

"Det der adskiller legene fra traditionelle sportsgrene er, at de er mere eller mindre formålsløse. Det handler ikke om at vinde eller tabe, for det eneste formål med dem er at have det sjovt", siger Johan Rasmussen.

Hans erfaring er, at legene motiverer både børn og voksne. Og det gælder, hvad enten de til daglig er aktive eller inaktive.