De unge vil gerne naturfag - men ikke fysik

Den samlede bestand af studerende ved de naturvidenskabelige fag er steget fra cirka 7000 i 1980 til 12.000 i 1998, og antallet af kandidater er steget fra 400 til 1000. Men siden 1992 er søgningen til de naturvidenskabelige fag faldet, og det har i særlig grad ramt faget fysik i gymnasiet og fagene fysik og matematik på de videregående uddannelser. Undervisningsministeriets tidskrift Uddannelse, der udkommer i dag, forsøger derfor i en række artikler at se på, hvad det er, der giver nogle naturvidenskabelige fag succes hos de unge. Det handler tilsyneladende ikke om det mest nærliggende - nemlig at elever og studerende synes, det er nemmere at klare de lidt blødere fag biologi og geografi frem for de mere krævende. Matematik, der må siges at stille samme type krav til eleverne som de "hårde" naturvidenskaber, har masser af efterspørgsel i gymnasiet. Nogle af ariklerne i det nye nummer af tidsskriftet peger på, at "bio"- og "geo"-fagene bygget på et filosofisk grundlag og bygger en slags bro mellem naturvidenskab og humaniora.

Afdelingsleder ved Center for Naturfagenes Didaktik på Århus Universitet Kirsten Paludan foreslår nye måder at undervise i naturvidenskabelige fag på . Hun mener, at mennesker ganske enkelt ikke er "programmeret" til at forstå ting som uægte brøker - for eksempel otte syvendedele - avancerede fysiske modeller, hvor gnidningsmodstand og tyngdekraft ikke eksisterer. Hun byder ind med en ide - lad faget natur/teknik være et tilbud om bunkevis af facts, som de små i samler-alderen kan suge til sig. Og lad dem så vente med at lære de store sammenhænge, til de er klar, "når hangen til sammenhænge dukker frem af pubertetstågerne".