»De små spiller teater« rummer tre forskellige musicals for de mindste klasser. De forskellige stykker er alle ledsaget af meget konkrete anvisninger for de foreslåede iscenesættelser. Historierne er enkle måske grænsende til det banale men har alle en sød pointe. Der er historien om indianerne og deres forsvundne fredspibe, om den forsvundne julemand og om den manglende idyl i Idyllistan. Musikken til stykkerne er boblende, afvekslende og melodiøs, og melodierne fanger virkelig godt de forskellige sceners stemning og dramatiske forløb. Der er noder og musik til alle tre stykker samt forslag til forskellige undervisningsforløb. En fin lille bog, der dels kan introducere teater »musicals« for folkeskolens yngste elever, dels kan introducere teater som didaktisk middel for deres undervisere.
Anmeldelse
De små spiller teater 1
– en teaterværkstedsbog plus cd
De små spiller teater 1
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.