Bogen indeholder fem minimusicals for børnehaveklasse til femte klasse, ordnet efter sværhedsgrad: 'Verden rundt' (indskolingsklasserne) handler om et rejseselskab, der rejser rundt og oplever forskellige folkeslag. 'Fiddivaw' (tredje klasse) er et lille eventyr om en doven dreng, der alligevel får prinsessen. 'Alice og slik-banden' (tredje klasse) har en morale: Slik er i orden – men med måde. Stykket kan bruges i forbindelse med et emne om sundhed. 'El Dorado' (fjerde og femte klasse) er et stykke om Mexicos historie. Også dette skuespil kan bruges i forbindelse med et emnearbejde. Der medfølger endog to opskrifter på mexikansk mad. Det sidste skuespil 'Da tegneserierne blev levende' (fjerde og femte klasse) er et fantasifuldt stykke, hvor alle de kendte tegneseriefigurer opsøger et søskendepar.
Efter hvert skuespil følger afsnittet 'Tips og ideer' med gode råd om dekorationer, kostumer, lys, lyd med mere.
Bogen indeholder desuden noder med becifring til alle sangene. Melodierne er enkle og iørefaldende. Playback-bånd kan købes.
Jeg kan varmt anbefale bogen. Skuespillene er overkommelige og sjove. God fornøjelse!
De små spiller komedie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.