Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

De små læser bedre

Flere elever i 1. klasse læser godt, mens stadig lige mange læser dårligt

Andrea Bak
Start debatten
19. september 1998, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Danske børn i 1. klasse ser ud til at være blevet bedre til at læse. Det viser resultaterne af en forundersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) har foretaget af 442 1.-klassers læseniveau. Af de 8.541 elever, der deltog i undersøgelsen, er halvdelen hurtige og sikre læsere, der kan læse små lette bøger på egen hånd. Det er fire procent flere i forhold til sidste år, hvor 5.000 elever medvirkede i en tilsvarende undersøgelse.

Folkeskolen nr. 38 1998

Til gengæld går det ikke helt så hurtigt med at nedbringe antallet af usikre læsere. En fjerdedel af børnene i undersøgelsen er langsomme og usikre læsere og kan ikke læse på egen hånd.

- Det er åbenbart lettere at øge andelen af hurtige og sikre læsere end at nedbringe andelen af usikre læsere, siger forskerne bag undersøgelsen, Jan Mejding og Jørgen Chr. Nielsen. Heri ligger en stor pædagogisk udfordring. Vi må i de kommende år arbejde på, at begynderundervisning i læsning bliver bedre til at imødekomme alle elevers forudsætninger for at lære at læse.

Forskerne håber på, at antallet af usikre læsere kan halveres i løbet af nogle år.

- Vi vil forsøge at finde ud af, hvorfor eleverne i nogle klasser kommer meget sent i gang med at kunne læse på egen hånd, og vi vil medvirke i udviklingsarbejder, som arbejder med at forbedre læseundervisningen for de usikre læsere.

Der er store forskelle mellem kommunernene. I den kommune, der har undersøgelsens bedste resultat, kan 71 procent af eleverne læse hurtigt og sikkert i slutningen af 1. klasse. Det svageste resultat viser, at kun 28 procent af eleverne i kommunen er hurtige og sikre læsere, når de slutter i 1. klasse.

Forskerne pointerer dog, at der sagtens kan være betydelige forskelle mellem klasserne inden for såvel kommuner med svage resultater som kommuner med gode resultater. Der kan altså være svage resultater i gode kommuner og gode resultater i svage kommuner.

- Undersøgelsens resultater lægger op til, at kommunerne bliver mere opmærksomme på disse forskelle. Forskellene skal analyseres og forklares, sådan at man på skolerne og i klasserne kan gøre noget ved dem, siger Jan Mejding og Jørgen Chr. Nielsen.

Undersøgelsens resultater kan ses på Danmarks Pædagogiske Instituts hjemmeside: www.dpi.dk under seneste nyt.

ab

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De små læser bedre

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS