Bogen er beregnet til børn fra fire til otte år. Men tro nu ikke, at man derfor kan gå ud fra, at eleverne i indskolingen kan klare alle modellerne. Nogle af dem kræver en særdeles god finmotorik, mens andre i sin grundform vil kunne klares af de fleste skolebegyndere.
I sit udstyr er bogen meget indbydende med flotte farvefotos af modellerne, der spænder fra årstidsklip (jul og påske) over dyr af forskellig art til fingerdukker og påklædningsdukker. Alle modellerne er fulgt af skabeloner, som endda for nogles vedkommende er i to størrelser. Det er så fint og flot, så man kunne være bekymret for, at det helt tog modet fra eleverne.
Jeg vil i hvert tilfælde anbefale, at man skynder sig at gemme bogen væk igen og nøjes med skabelonerne, så der er lidt overladt til elevernes fantasi. Det er jo uomtvisteligt, at det at tegne og klippe efter en given form er en god motorisk øvelse.
De små klipper
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.