De skulle have Cavling-prisen

Lige siden vi i 1992 blev klar over, at alt for mange danske elever læser dårligt, har mange skoler ydet en stor indsats for at forbedre læseundervisningen.

Opgaven har imidlertid vist sig at indebære en mere målrettet og langvarig indsats, end de fleste kunne forudse. Blandt andet er det næsten uoverkommeligt at opsøge og tilegne sig tilstrækkelig viden om læsning midt i en travl hverdag.

Informationsmængden er påén gang overvældende og utilstrækkelig. Mange lærere udtrykker da også behov for at studere læsning på videregående niveau. Og dette kan nu endelig lade sig gøre (i den pædagogiske diplomuddannelse i læsning).

Men diplomuddannede specialister er kun én af vejene til en bedre læseundervisning. En skoles almindelige vidensniveau om læsning skal være højt, og det er afgørende, at skolen løbende og hurtigt bliver bekendt med nye forskningsresultater og nye læsepædagogiske muligheder.

I denne sammenhæng spiller faglige tidsskrifter normalt en central rolle.

Men jeg føler trang til at fremhæve, at Danmarks Lærerforenings blad, Folkeskolen, har udført - og stadig udfører - en helt usædvanlig indsats på dette felt. Faktisk så enestående og fremragende, at jeg synes, de har fortjent Cavling-prisen.

Et eksempel på kvaliteten:

Det største problem er for tiden mængden af børn, der ikke kan læse midtvejs i 3. klasse, nemlig cirka hver tredje elev. Læseundersøgelser har vist, at dette fænomen ikke er en naturlov. I det øvrige Skandinavien er tallet under ti procent. I nogle danske kommuner - og på enkelte skoler - og i enkelte klasser - er tallet også under ti procent.

Dette opløftende resultat kan ikke forklares med de sædvanlige demografiske faktorer (for eksempel socialgruppefordeling). Ej heller med særligt gunstige betingelser for undervisningen (antal timer, klassekvotient og lignende).

Der er med andre ord meget, der tyder på, at det kan lade sig gøre at lære mange flere børn at læse ved hjælp af 'den gode læseundervisning'.

Bladet Folkeskolen har formidlet alle de resultater, der har muliggjort denne erkendelse. Skridt for skridt har bladets journalister fulgt undersøgelser, udviklingsarbejder og debat med seriøse reportager, interview og ledere. Ikke alene er det befriende at møde en journalistik, der ikke falder for fristelsen til sensationsprægede fordrejninger, langt de fleste artikler har tillige været både grundige (god research) og kyndige.

Dette er jo virkelig værdifuldt for skolen.

Læseproblemet angår det vigtigste faglige område i skolen. Ikke alene berører det vores ære og omdømme, men også det, der er langt vigtigere for danske lærere, nemlig vores faglige samvittighed. Vi vil simpelt hen løse denne afgørende opgave bedre.

At vi bliver pålideligt informeret gennem vores faglige blad, det er en stor hjælp.

Og at Anni Herfort derefter udtaler, at DLF vil undersøge, hvilke metoder der er anvendt i klasser med gode læseresultater, det er jo rent ud sagt opløftende. I stedet for at lede efter fejl vil man lede efter kvalitetstræk.

Tak for det.

Lene Møller er seminarielektor.