Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

De skjulte beskeder

Om tekstlæsning som fremmed territorium - og et bud på differentieret tekstarbejde i danskundervisningens ældste klasser

Jørgen Kuhlmann
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvorfor går nogle elever i sort, når de præsenteres for en litterær tekst i dansktimerne?

Bodil Hedeboe forsøger med sin bog 'De skjulte beskeder' at åbne for en forståelse af problemet og at anvise nogle praktisk-pædagogiske udveje. At læse med mening er ifølge Bodil Hedeboe primært et forståelsesproblem og ikke et teknisk problem. Læsning af ældre tekster i 9. klasse er ofte et overvældende pædagogisk mareridt for mange lærere. Elevmodstanden er tit proportional med værkets alder, men moderne tekster kan rumme tilsvarende problemer. Panduros analyser af middelklassens ægteskabelige kriser kan for den 17-årige Laila være en social kode, der er svær at gennembryde.

Mange dansklærere har også deres egne koder at slås med, med fagdidaktisk tunnelsyn lægges den pædagogiske energi ofte i læsning af tekster frem for i elevernes muligheder og i den enkelte elevs møde med teksterne. Ud af lærerens ringbind flyder det med omfattende analyseskemaer og opfindsomme tekstmodeller alt med den hensigt at trække den lidt uvidende elev gennem en åbning i den kulturelt værdifulde tekst. Bodil Hedeboe spørger, hvem danskundervisningen er til for? Undervises der for elevens skyld? For fagets? For litteraturens?

Hun argumenterer for, at et 'helhedssyn på samspillet mellem de forskellige elementer i læreprocessen derfor må være udgangspunktet for en anden pædagogik'.

Bodil Hedeboe får sat nogle traditionelle fagdidaktiske positioner til debat og får faget markeret i et almendidaktisk perspektiv. Herved kommer eleven, læringsprocessen og læringsmiljøet til syne. Elevens møde med tekster bliver det presserende pædagogiske problem. Og følgende elevens forudsætninger, forståelse og muligheder for medleven i tekstens univers.

'De skjulte beskeder' sætter fokus på danskundervisningens skjulte muligheder. Bogens aktivitetsforslag demonstrerer tydeligt, hvad det drejer sig om!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De skjulte beskeder

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS