De nationale test har været en succesoplevelse for specialskole

"Vi var bange for, at vi skulle til at hele sår efter endnu et af de nederlag, som mange af vores børn har oplevet i deres opvækst og skoleliv. Men vores bekymringer blev gjort til skamme, for vores børn kom generelt igennem testene med flotte resultater", fortæller afdelingsleder Jakob Sølyst fra specialklasserne på Resen Skole i Skive.

Halvdelen af de 40 elever har været til test i år. Kun to scorede under middel, de fleste ligger på middel og nogle stykker over middel.

"Vi havde forventet, at de to elever ville ligge i bunden på grund af deres handicap. Men det var meget overraskende for os, at de andre har klaret sig så godt. Når man udelukkende underviser i specialsystemet, er det svært at bevare en fornemmelse af, hvor godt eleverne er med i forhold til normalsystemet", siger Jakob Sølyst.

Et resultat af lærernes og skolens indsats

Elevernes gode resultater tilskriver Jakob Sølyst skolens og lærernes indsats. Tidligere blev eleverne testet i læsning af deres egne lærere, men nu sker det af lærere, der er særligt uddannet til det.

"Vi har to læsevejledere til at kortlægge læseevnerne hos vores elever. De tager test, bearbejder resultaterne og sætter børnenes kontaktlærere ind i, hvor de skal sætte ind. Det sker hele tiden med udgangspunkt i, hvad børnene faktisk kan. Det er også den måde, vi vil analysere de nationale test på", fortæller han.

Det er ikke kun i læsning, at eleverne har klaret sig godt. Skolen har også med succes haft elever til andre test.

"Vi punktintegrerer de ældste elever i normalundervisningen i de fag, de er stærke i, og vi har haft nogle oppe i alle fag. En gut fra i 7. klasse har scoret 97 ud af 100 point i engelsk", siger Jakob Sølyst.

Kun to elever har været fritaget, fordi de ikke har fået undervisning i de fag, de skulle testes i.

Det betaler sig at investere

Resultaterne fra de nationale test viser, at det betaler sig at investere i elever med særlige behov, mener afdelingslederen.

"Mange kommuner er tvunget ud i voldsomme besparelser, og ofte rammer det de i forvejen svage i vores skolesystem hårdt. Vores elever går hos os, fordi de er opmærksomhedsforstyrrede, typisk på grund af ADHD. Vi har normalt to lærere til at undervise otte børn, og det er dyrt, men det giver ro til at give dem et fagligt løft".

Hvis eleverne sad i en klasse med 25 andre børn, ville deres opmærksomhed hele tiden blive afledt.

"Vi får typisk børnene efter nogle år i normalsystemet. Det har de ikke kunnet klare, men hos os får de struktur i deres hverdag og nogle voksne tæt på sig. Det giver dem succeser og mod på at lære noget", siger Jakob Sølyst.

Kan ikke genkende kritik

For nylig kritiserede lærer Lisa Hougaard fra specialklasserækken på Endrupskolen i Fredensborg spørgsmålene i de nationale test for at være alt for svære til elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

"Eleverne kunne enten ikke læse spørgsmålene eller forstå, hvad de gik ud på. Lixtallet er for højt, sætninger for lange, og abstraktionsniveauet er også for højt", sagde hun til specialpaedagogik.dk og tilføjede, at det ikke bliver nemmere af, at opgavetyperne skifter konstant, og at der ikke er meningsbærende illustrationer til opgaverne.

Den kritik kan Jakob Sølyst ikke genkende i forhold til sine elever.

"Nogle af vores elever har fået læst teksten op, enten af et program eller en lærer, men forståelsen og svarerne har de selv stået for. Jeg kunne også godt tænke mig flere illustrationer til de yngste elever, men skiftet mellem opgavetyper er ikke et problem. Til daglig skifter vi også jævnligt opgaver for at holde elevernes opmærksomhed fanget", siger han.