Anmeldelse

De lovede os fremtiden

Min opvækst i Nazityskland

En ny selvbiografisk ungdomsroman om Tyskland og nazismen. Men denne gang skal vi med helt ind i den inderste tyske intimsfære, hvor almindelige mennesker lod sig manipulere til at råbe på 'Ét folk, ét rige, én Fører'!

Renate Finckh var en af Førerens små piger, lille-Fører i Bund Deutscher Mädel, Tyske Pigers Forbund. Hun har været halvtreds år om at tage sig sammen til at forklare, hvordan det gik til, at hun og hendes familie lod sig forføre.

Hendes historie har dog været værd at vente på. Den er ikke blot anderledes - den er tilmed et aktstykke af de helt usædvanlige. Og lige til at læse fra 8.-9. klasse og opefter.

Synsvinklen følger bogen igennem forfatterens alter ego, Cornelia. Hun er født i 1926, og det betyder, at hun er syv år, da Hitler kommer til magten i 1933. På hendes 14-års-dag er 30'erne forbi og Anden Verdenskrig i fuld gang.

Hendes forældre blev tidligt Hitler-tilhængere, så der er derfor intet 'unormalt' for pigen Cornelia ved den nazistiske ideologi. I små daglige klik ændrer hverdagen sig for den almindelige tysker. Langsom, men sikkert, skrider et helt samfund gradvist ud i et perverteret, gennemnazificeret 'folkefællesskab'.

Alt det afgørende er med: Løgnene, massesuggestionen, ritualerne - og jøderne, der skæres ud af 'folkelegemet'. En dag læser Cornelia et skilt med teksten 'Jøder uønskede': Det bliver læst og taget til efterretning, ligesom hvis der havde stået 'Rygning forbudt'.

Krystalnatten vækker dog forbigående ubehag, men man smyger det af sig, og herefter er der ingen vej tilbage.

Den totale krig bliver Tysklands totale nederlag. Renate går ned med sit land, berøvet hele det sindssyge værdisæt, der bar både hendes barndom og ungdom.

Tysklands år nul bliver også hendes. Genopbygningen sker fra kælderhøjde.

Finckhs bog, flot fundet af forlaget og godt oversat af Mikael Witte, bør gå ud i mindst et par klassesæt til enhver dansk skole.