Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

De første færdige med ny international bacheloruddannelse

Al begyndelse er svær, men nu har verdens første professionsbachelorer i ernæring og sundhed fået deres eksamensbevis.

Jan Kaare
Start debatten
12. februar 2010, kl. 06:47

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De 25 unge fra en række lande har gået på den 3,5 år lange uddannelse "Bachelor´s Degree in Global Nutrition and Health" på Professionshøjskolen Metropol, og er nu på vej ud på jobmarkedet.

Bachelor of Global Nutrition and Health

"Jeg vil gerne undervise inden for området kost, ernæring, sundhed og motion eller arbejde med projekter i en kommune", siger en af de studerende Susanne Stilling.

Undervejs i uddannelsen har hun været i praktik tre måneder i Nepal, hvor hun beskæftigede sig med kostvejledning til sundhedspersonale og patienter på et privathospital og i fire måneder i Sydafrika inden for sundhedsfremme på offentlige arbejdspladser.

"Praktikstederne er et godt udtryk for´, hvor international uddannelsen er. Det samme er det, at de studerende kommer fra mange forskellige lande inden for og uden for EU", siger Susanne Stilling.

Der begyndte 50 studerende i 2006, og kun 25 af dem er nu dimitteret. Forklaringen på frafaldet er, at nogle ikke var klar over, hvad uddannelsen bestod af, at nogle af de udenlandske studerende har haft vanskeligt ved at studere i Danmark, og at nogle synes, det faglige har været for svært.

Første hold en udfordring

"Det er altid en udfordring at gå på det første hold", siger Susanne Stilling. "Vi har haft opgaver, der var næsten uløselige, og vi har haft moduler, der var uhensigtsmæssigt placeret. Men uddannelsesstedet har lyttet til vores kritik og foretaget de rigtige ændringer."

Uddannelsen er den første af sin art i verden. Den ruster de nye bachelorer til globale udfordringer inden for ernæring og sundhed.

"På verdensplan er der stærkt brug for effektive folkesundhedsindsatser. Derfor har vi store forventninger til de nyuddannedes professionelle virke, og uanset hvor vores dimittender vælger at arbejde, vil de kunne bruge deres udsyn og kompetencer i løsningen af problematikker inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse", siger uddannelsesleder, Hanne Gillett, Professionshøjskolen Metropol.

To specialer

De studerende på første årgang kommer fra Kina, Nepal, Bangladesh, Frankrig, USA, Ghana, Holland, Irland og Sverige.

En del af de nyuddannede er specialiseret inden for "Public Health Nutrition & Food Policy", som har fokus på udvikling, implementering og evaluering af sundhedsfremmende strategier f.eks. i form af fødevare- og ernæringspolitikker på såvel arbejdspladser, som skoler og institutioner.

Det andet speciale, "Lifestyle Coaching and Fitness Management", er primært rettet mod at støtte enkelte individers eller gruppers ændring af livsstil især i forhold til kost, vægttab, fysisk aktivitet, rygning og stress.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De første færdige med ny international bacheloruddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS