"Cowi oplyser, at der ikke var nogen skoler, der henvendte sig til supporten om problemer", siger chefkonsulent i Skolestyrelsen Tue Halgreen.
Systemet bag de nationale test, som drives af et konsortium med firmaet Cowi i spidsen, har gentagne gange været ramt af nedbrud på grund af overbelastning. Bookingsystemet er derfor indrettet sådan, at der maksimalt kan være 3700 elever i gang med en test samtidig. Der er mulighed for at booke testtider de fleste hverdage fra i dag til og med den 29. april, og alle klasser skal være booket ind senest den 4. februar.
Alle 2.-, 4.-, 6.- og 8.-klasser i folkeskolen skal testes i læsning, alle 3.- og 6.-klasser i matematik og alle 7.-klasser i engelsk. 8.-klasse-eleverne har det hårdeste program - de skal foruden læsning testes i biologi, geografi og fysik/kemi. Kun 0.-, 1.-, 5.- og 9.-klasse-elever skal ikke tage nationale test.
I alt betyder det, at knap 600.000 test skal gennemføres i løbet af foråret, og heraf har skolerne på nuværende tidspunkt booket godt 160.000 test.
De første 600 elever til national test i dag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.