"Anerkendelsen af det samspil mellem fagligheder giver ikke sig selv. Den skal der gøres opmærk på, den skal der kæmpes for. Derfor er det vigtigt, at de pædagogisk faglige foreninger kan være med til at påvirke den politiske opfattelse af, hvad der gør en lærer og hans undervisning god", hedder det på www.faglighed.org, hjemmeside for et nyt netværk for 21 faglige foreninger for lærere i grundskolen.
De faglige foreninger gået sammen om en fælles kampagne over for kolleger og lærerstuderende dels for at få dem til at melde sig ind i den eller de foreninger, hvor de fagligt hører hjemme, dels for at skabe et netværk, hvor de faglige foreninger kan samarbejde.
"Det at bakke op om sin faglige forening stod stærkere før", siger Tim Lind Jensen, direktør for Geografforbundets forlag Geografforlaget (rettet 24/4, red.). "Noget af det vi kan samarbejde om er at finde ud af, hvad man i dag som lærer og lærerstuderende forventer at få ud af sin faglige forening. Der er også meget forskellige kontingenter, og det kunne man også tale sammen om, så man ikke som lærer bliver straffet for at være engageret i to eller flere fag".
Nogle af de faglige foreninger har bogforlag, der udgiver undervisningsbøger, andre udgiver faglige blade, og nogle er ganske små og har måske en hjemmeside, der kun yderst sjældent opdateres.
På lang sigt håber Tim Lind Jensen, at det nye netværk kan betyde, at det bliver nemmere for de faglige forening er at leve op til tidens krav, selv om nogle af foreningerne er små.
På længere sigt kan det også være, at netværket vil henvende sig til offentligheden sammen:
"Det professionsrettede, den faglighed, der handler om at være i stand til at undervise, den kan vi samles om", siger Tim Lind Jensen, der har taget initiativ til det nye netværk - NP3F - Netværket af Pædagogisk Faglige Foreninger og Forlag - sammen med Erik Schmidt, Forlaget LM, der er grundlagt af de faglige lærerforeninger.
De faglige lærer-foreninger sammen om kampagne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.