Døden er et hit, alle skal have en, og derfor har den til alle tider fascineret menneskene, der bærer på byrden at være bevidste herom. Vi kan fortrænge kendsgerningen, bearbejde den eller arbejde med den. Det sidste sker ofte, fordi et emne om døden rummer så mange aspekter, der berører flere fag.
Førstnævnte titel er et par år gammel, men stadig aktuel. Den er i serien 'Fag-Dingo' med dens sædvanlige udstyr og handler om forskellige folks og tiders syn på døden. Der indledes med en meget spændende og dramatisk fiktionsfortælling om to italienske teenagere, som ved et natligt stævnemøde dumper ned i et etruskisk gravkammer, hvor de til overflod er ved at blive slået ihjel af mafiosoagtige gravrøvere.
Herefter følger en fin faktuel beskrivelse af etruskerne og deres forhold til døden, som vi kender det. Dernæst et ligeledes godt afsnit om ægyptiske pyramider og gravfund, et emne med lige så stor fascinationskraft, der søges udnyttet i opslag om blandt andet danske storstensgrave og Egtvedpigens grav. Tilbage til Rom og katakomberne, lidt om vikingetidens skibsgravfund, den kinesiske terrakottahær, massegraven ved Visby på Gotland og andre af samme karakter og til slut lidt om, at nogle har drømme om en moderne himmelfart med raket ud i rummet.
Et udmærket lille hæfte til supplerende brug i historie eller ved emnearbejder om døden.
'Fæ dør, frænder dør, selv dør vi til sidst, kun ét, ved jeg, aldrig dør, dom over dødes dåd'.
Apropos kan det nævnes, at der netop er udkommet en lille bog, som beskriver, hvor kendte mennesker er begravet på københavnske kirkegårde - en titel, som kan have lokal interesse eller være til nytte ved ekskursioner til hovedstadsområdet.
De dødes rige / Hvem ligger hvor? - Ture på københavnske kirkegårde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.