De døde kommer om natten

Det er ikke godt at være alene hjemme med sin syvårige lillesøster. Især ikke hvis man er 12 år, og »hjemme« er et skrummel af et ensomt beliggende håndværkertilbud af et badehotel, og lillesøsteren er udset til at blive draget i havet af Dødegængerne.

Skipperskrønen om druknede søfolk, der forvandles til de uhyggelige væsener, er flot kombineret med legenden om Jomfruen i fjederham der i sin nordatlantiske version bliver til en kvinde i skikkelse af en sæl. Storesøster Sofie elsker sæler og vil gøre alt for at hjælpe dem. Sådan noget belønnes heldigvis efter fortjeneste, og hjælp skal der til, for Dødegængerne vil gerne have selskab af nye mennesker, som de snart skal få gjort forhenværende.

Gyserens genre er magisk realisme. Rammehistorien om forældrenes drømme om at blive hotelejere er ren hverdagsrealisme, og Dødegængerne er et ægte magisk element. Altså ikke bare noget, pigerne drømmer.

Det er en rigtig velskrevet og opslugende bog, hvor plottet hænger fint sammen. Bundgaards tegninger minder lidt om de modeltegninger, mine kvindelige klassekammerater masseproducerede i 1970erne, men flot komponerede, og man kan næsten høre brædderne knirke på billedet af det skumle badehotel.

Forlagets egen børnejury har tildelt bogen prisen som årets bedste bog for større børn. Det kan jeg godt forstå. Den er fin til selvlæsning eller oplæsning, helst på en lejrskole, en aften vejret ikke er alt for godt. Og har man mod på værklæsning, er den flot komponeret og velegnet til analyse.