Danskvejleder nomineret til pris: Læsning skal handle mere om oplevelse og fællesskab

En lærer træder ind i klasselokalet med to grå CFU-kasser i favnen. En elev får øje på kasserne og udbryder med stor skuffelse i stemmen: ”Ej, skal vi have en ny bog!”

Scenen er nok ikke helt fremmed for landets dansklærere, og elevens udbrud illustrerer da også fint en række af de undersøgelser, der gennem de seneste år er lavet om børn og unges læsning: Danske børns læselyst er lav, rigtig mange læser ikke i fritiden, og de læser ikke for at få oplevelser. Der er altså flere data, der tyder på, at vi befinder os i en reel læsekrise, og derfor er der gennem de seneste år taget flere initiativer, der skal puste liv i læselysten, skriver Janne Terese Jacobsen, der er blevet indstillet til Lærerprofession.dk prisen for årets bedste diplomprojekt med sit projekt ”Styrk læselysten!”

I projektet undersøger hun, hvordan hun som danskvejleder kan bidrage til, at man udvikler en anderledes læsekultur på skolen.

”Hvordan kan jeg som danskvejleder fremme en stærk læsekultur med fokus på, at læsning både bygger på læseglæde og litteraturengagement?” spørger hun i sin problemformulering.

Hvorfor læser vi?

Janne Jacobsen refererer i projektet til den britiske litteraturteoretiker Rita Felski, der taler om fire begreber, som beskriver samspillet mellem læser og litteratur: Genkendelse, fortryllelse, viden og chok. Genkendelse betyder, at litteraturen kan fungere som et spejl, fordi vi i læsningen (gen)opdager sider af os selv, for eksempel følelser, motiver og handlinger, som vi kan identificere os med.

Hun mener også, at vi læser for at blive fortryllede, fordi vi får oplevelsen af at træde ind i levende universer, og desuden er læsning en måde at opnå viden om verden. Og så har litteraturen en evne til at chokere sine læsere med fremmede verdener og handlemønstre, og det beskrives med begrebet chok. Hvis litteraturpædagogik og -didaktik skal skabe engagement, skal der i højere grad være fokus på elevernes indlevelse i og relation til litterære tekster, blandt andet på baggrund af de beskrevne begreber. Man bør ikke undervise eleverne i analyse og fortolkning som færdighed, ”men i lige så høj grad i fortolkning som indlevelse”, peger Rita Felski på.

Jeg skal læse for at blive bedre!

Janne Jacobsen har brugt spørgeskema til både elever og lærere for at undersøge den eksisterende læsekultur på sin skole. Ordet ”bedre” forekommer rigtig mange gange i elevernes svar på, hvorfor det er, at de skal læse. De forklarer, at de skal læse, fordi de skal blive gode til det. Det samme afspejler sig i elevernes samtaler med forældre og lærere om betydningen af læsning: ”eleverne får at vide, at de skal læse for at dygtiggøre sig.”

Det samme viser sig i lærernes besvarelser af, hvordan de taler med eleverne om læsning. Her er forklaringerne ”i overskyggende grad koblet til læsning som disciplin, mens læsningens æstetiske potentialer svinder i baggrunden”. Meget tyder altså på, at læsning ses som en pligtfyldt aktivitet, der skal udføres for at forbedre præstationerne, konkluderer Janne Jacobsen.

Noget andet, der træder frem i undersøgelsen, er, at eleverne synes, at litteraturundervisningen er kedelig, og at de langt overvejende ikke deler deres oplevelser med at læse i læsefællesskaber.

”Nogle elever oplever det som forstyrrende for fordybelsen eller en hæmsko at læse sammen med andre, fordi de føler, de skal sammenligne sig i forhold til læsehastighed og læseevne”.

Elevernes svar refererer primært til læsetiden i timerne, og langt størstedelen af dem har desuden en opfattelse af, ”at lærerne heller ikke interesserer sig for deres frilæsning ud over påmindelsen om, at de får læst hver dag”.

Ny stærk læsekultur

På baggrund af undersøgelsen uddrager Janne Jacobsen, at ”vores omgang med litteraturlæsning er gennemsyret af en forståelse, der fremhæver læsning som mestring af praksissen som tekstafkoder”. Læsekulturen på skolen er præget af fokus på den enkeltes læseniveau, og læsefællesskaber tilgodeses ikke, skriver hun, og derfor præsenterer hun i sit projekt handleplanen ”En stærk læsekultur”.

Handleplanen er formuleret under fem overskrifter:

1. Hvorfor arbejde med en stærk læsekultur?
2. Hvad udfordrer vores nuværende læsekultur?
3. Vores værdigrundlag: Hvorfor skal vi læse?
4. Principper for vores læsekultur
5. Tiltag: Hvordan fremmer vi en stærk læsekultur?

Som et tillæg til handleplanen har Janne Jacobsen udarbejdet en samtaleguide til fagudvalg, som skal skærpe lærernes bevidsthed om, hvordan de taler om læsning med forældre og elever.  

Hvem af de nominerede der modtager prisen for årets bedste diplomprojekt, bliver afsløret til Lærerprofession.dk's store prisfest fredag d. 21. november i Aarhus.

Læsprojektet her:

Styrk læsekulturen!