Danskfaget i praksis – mål og evaluering

Til alle tider har der været fremragende dansklærere, som mere eller mindre intuitivt finder gode og inspirerende tekster og arbejdsopgaver til deres elever. Fordelen for eleverne er indlysende, ulempen er, at evnen vanskeligt kan gøres til genstand for undervisning, således at nye generationer af lærere kan tilegne sig den.

Igennem de sidste 10-15 år har vi dog set forsøg på at analysere og formidle de refleksioner, der kan give indblik i troldmandens værksted, afstedkommet dels af almindelig nysgerrighed og virketrang, dels af udbredelsen af teamarbejde, der ligesom fremkomst og præcisering af formelle krav har skabt behov for et apparat til at beskrive, hvad det faktisk er, man gør.

Denne bog må beskrives som langt mere end et forsøg. Forfatteren har haft den ambition at skabe en forståelig og jordnær forbindelse imellem de mere eller mindre præcise formelle krav, der stilles til undervisere i folkeskolens danskfag, og så den virkelighed, de samme undervisere skal agere i.

Hvad vil det sige, at eleverne skal opleve "sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet", og hvordan vurderer man, hvorvidt eleverne har opnået en "æstetisk, etisk og historisk forståelse" for faget? Det er nogle af de spørgsmål, forfatteren stiller op i sin indledende programerklæring. Hvorefter hun i fem gode, grundige og eksemplariske kapitler giver svar, der er om ikke altomfattende og uddybende, så dog så indholdsmættede, at det rigeligt rækker til at planlægge en velovervejet og systematisk danskundervisning.

"Kampen for overblikket" er en sigende overskrift på et afsnit, hvor faghæftets afsnit om de forskellige alderstrin bliver analyseret og kogt ned til et overskueligt koncentrat, men det bliver understreget, at hverken den ene eller den anden opdeling kan vise alle de mange forbindelseslinjer mellem faghæftets punkter. Bogen er et oplæg til lærerens valg og personlige fortolkning af faget inden for bestemmelsernes rammer. Ikke en facitliste, hvor man kan krydse af undervejs.

Kapitlet om evaluering indeholder en række eksempler på, hvordan man på en fornuftig måde kan evaluere noget så uhåndgribeligt som analyse af tekster. Metoderne er forskellige skriftlige opgavetyper og samtaleformer, der kan give læreren et grundlag for at evaluere den enkelte elevs faglige udvikling, alle skitseret med det udgangspunkt, at evalueringen ikke skal være den gode undervisnings spændetrøje. Eksemplerne har en form, der giver mulighed for at tilpasse dem til det konkrete undervisningsforløb i den konkrete klasse. Der skal altså arbejdes med sagerne, forfatterens foretrukne redskab ser ud til at være et springbræt, ikke en krykkestok.

Teamet, skoleledelsen og den enkelte reflekterende lærer har med denne bog fået en håndsrækning til at forstå og fortolke det herligt vildtvoksende og uoverskuelige danskfag. Et eksemplar til hver af skolens dansklærere må anses for rimeligt.