Danskernes sundhed kan forbedres, hvis alle spiller med

Hvem skal gøre hvad og hvordan? Det var omdrejningspunktet i debatten ved Lægemiddelindustriforeningens, Lif, konference "Sundhed 2008 - status og udfordringer" torsdag.

"Vi har en helt unik mulighed for at skabe sundhedsresultater i verdensklasse. Hvis vi vil. Vi har både mulighederne og forudsætningerne for det. Hvorfor halter de danske sundhedsresultater bagefter de lande, som vi normalt sammenligner os med", indledte administrerende direktør i Lif, Ida Sofie Jensen.

Den kendte historie

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper-Jørgensen, var blandt oplægsholderne. Han fortalte historien om Sanne og Brian, som vokser op under forskellige forhold. Sanne er dygtig i skolen, bliver bakket op af forældrene, dyrker motion i fritiden, gennemfører gymnasiet og bliver cand.mag og ansat på et gymnasium. Sammen med sin mand og to børn lever hun et liv med orden i økonomien og plads til rejser. Hun dør efter hun har rundet de 80.

Brian vokser op i et socialt boligbyggeri med en far, der er sømand og en mor, der er sidder ved kassen i Netto. I skolen savner han det praktiske, som han er god til, mens han har svært ved at lære at læse og regne. "Nu skal du snart ud og ha' dig et arbejde", siger faren, og det får Brian efter 9. klasse. Weekenderne går med drukture med vennerne, han får barn med sin kæreste, og han har skiftende job som flytte- og rengøringsmand. Senere smider kæresten ham ud, samværet med børnene løber ud i sandet, og han dør af lungekræft som 58-årig. Alene på et plejehjem.

De to fortællinger kunne flere af tilhørerne nikke genkendende til.

"Men hvordan kan man konkret forebygge det", lød et indlæg fra salen. Et spørgsmål, som der ifølge oplægsholderne, ikke er et entydigt svar på.

Uddannelse og afgiftsvejen

En af de væsentligste parametre er uddannelse, mener miljø- og arbejdskonsulent i 3F Jesper Lund-Larsen, som var oplægsholder på konferencen.

"Der er dokumentation for, at de dårligst uddannede får livsstilsygdomme og dør tidligere end de veluddannede", sagde han.

"Det er ligesom spørgsmålet om, hvad der kom først: hønen eller ægget. Har man dårligere forhold, fordi man er dårligt uddannet, eller er det omvendt?" bemærkede en af tilhørerne i salen.

SF's formand, Villy Søvndal, brugte en del af sin taletid til at pointere, at det ikke er nok at reducere debatten til et spørgsmål om eget ansvar for sundhed. Det er afgørende, at der bliver taget fat der, hvor der kan sættes ind politisk.

Han foreslår nogle generelle tiltag som for eksempel, at det præmieres at leve sundt ved at sætte momsen ned på sunde fødevarer og lægge nogle afgifter på de usunde. "Vi skal turde at gå afgiftsvejen", sagde han.

Søvndal foreslog også, at der indgås aftaler med fødevarebranchen om et fælles mål, at der indføres gratis eller meget billig skolemad, og at arbejdspladser forpligtes til at have sunde kantiner.

Tre parter skal trække i samme retning

"Vi kan, hvis vi vil", pointerede Finn Kamper-Jørgensen fra Statens Institut for Folkesundhed. Hvis danskernes sundhedstilstand skal forbedres, er der tre store kræfter, som skal i spil, mener han. Det gælder det civile samfund, markedet og den offentlige sektor.

"Erfaringen er, at forandringer kan lade sig gøre, hvis alle tre kommer i spil og trækker i samme retning", siger han til ernaeringogsundhed.dk.

Som han ser det er situationen i dag, at det private marked er ved at komme i sving: Fitnesscentre og supermarkeder laver sundhedskampagner, og de usunde produkter tages væk fra de fristende opstillinger lige ved disken. Selvom indstillingen til sundhed blandt borgerne er differentieret er holdningen i gang med at ændre sig til, at sundhed faktisk spiller en rolle. Viljen blandt befolkningen er der, mener han. Af de tre aktører er det den offentlige sektor, der halter bagefter.

"De væsentligste mangler er en konsekvent politik på området. Det er her, den store udfordring ligger", siger han.

Oplægholdernes præsentationer bliver lagt på hjemmesiden www.sundhed2008.dk