Dansker stiller op til FN’s handicapkomite

53-årige Stig Langvad har siddet i kørestol siden en trafikulykke i 1973 og har brug for personlig assistance døgnet rundt. Han stiller blandt andet op til valget, fordi han mener, det er vigtigt, at eksperterne i komiteen til fulde forstår perspektiverne af det handicappolitiske arbejde set ud fra dem, der lever på kanten af samfundet på grund af et handicap.

På den måde kan komitéen undgå at tage udgangspunkt i stereotyper, og det er netop en af pointerne ved handicapkonventionen, skriver Stig Langvad i sine visioner for arbejdet i komiteen.

Langvad håber på stemmer fra Afrika

Selv om Stig Langvad har stor erfaring med handicappolitisk arbejde både nationalt og internationalt, er han langt fra sikret en plads i komiteen, når valget afgøres den 1. september i New York af de lande, der har ratificeret handicapkonventionen.

Med 23 kandidater til 12 ledige pladser er der ikke blot kamp om stemmerne. Der skal også tages geografiske hensyn, og traditionelt er det svært at blive valgt, når man kommer fra et vesteuropæisk land, fortæller DH på sin hjemmeside.

Danmark er i gruppe med Australien, hvis kandidat har formandskabet i den nuværende komité. Dertil kommer, at den tyske kandidat, juraprofessor Theresia Degener, har særdeles stærke kvalifikationer. Derfor håber Stig Langvad på, at han kan opnå stemmer fra for eksempel Afrika, hvor DH samarbejder med handicaporganisationerne i mange lande.

Landene skal rapportere til komiteen

"Komiteen for rettigheder for personer med handicap" er nedsat for at følge gennemførelsen af handicapkonventionen. De lande, der har ratificeret konventionen, forpligter sig til regelmæssigt at redegøre for, hvor langt de er med at etablere lige muligheder for personer med handicap. Første rapport skal sendes to år efter, at landet har vedtaget konventionen, herefter hvert fjerde år.

Handicapkomiteen læser rapporterne og kommer med forslag og generelle kommentarer til at styrke konventionens gennemførsel i de enkelte lande. Derudover tager komiteen hånd om klager fra borgere i de lande, der har ratificeret den såkaldte tillægsprotokol, der netop åbner mulighed for at borgene kan anvende handicapkomiteen som klageinstans, når alle nationale klagemuligheder er udtømte.

Danmark underskrev handicapkonventionen i 200, men regeringen ønskede ikke at tiltræde tillægsprotokollen. Derfor kan danskere kan ikke indklage overtrædelser af konventionen til FN.