Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dansker er lærer på skole med obligatorisk skydetræning

Det er mørkt tre måneder om året, termometeret viser næsten altid minus, og inden frikvarteret tjekker en lærer altid, at der ikke er nogen isbjørne i skolegården. Mød danske Troels Ørsted Yttredal, der er lærer på Svalbard.

Troels Ørsted Yttredal på hovedgaden i Longyearbyen på Svalbard. Gaderne har ingen navne, men numre - og i den lille by bor kun omkring 2000 personer.

Foto: Christina Jensen
Christina Jensen
Start debatten
10. februar 2016, kl. 11:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er en helt normal skole", insisterer Troels Ørsted Yttredal flere gange. Han er underviser på verdens nordligste skole - Longyearbyen Skole på ø-gruppen Svalbard i Nordishavet i Norge. Svalbard er cirka det nordligste, man kan rejse, før man rammer nordpolen, og her er flere isbjørne end mennesker. Derfor er det også en naturlig del af den danske lærers hverdag at sikre sig, at der ikke er nogen bjørne i nærheden, før børnene bliver lukket ud til frikvarter. "Så står børnene og råber 'Trooools, må vi komme ud nu', mens jeg cirkler området af. På klasseudflugter har vi altid både riffel og signalpistol med og to gange om året, er der obligatorisk skydetræning for lærerne. Men sådan er det, og det ved børnene godt," siger den 40-årige lærer, som hårdnakket påstår, at det er en helt almindelig skole, han arbejder på.

Troels Ørsted Yttredal er oprindeligtfra Fyn
Han er uddannet fra læreruddannelsen i Odense med fagene natur ogteknik, samfundsfag, dansk og idræt
Siden 2012 har han arbejdet på Longyearbyen Skole påSvalbard
Her underviser han 3. klasse i alt - bort set fra norsk
I alt går der i øjeblikket 254 elever på skolen
Typisk bliver 10-15 % af den totale elevmasse udskiftet hvert årpga. de mange til- og fraflytninger på Svalbard.

Stor udskiftning Troels Ørsted Yttredal må dog alligevel inddrømme, at der er visse forskelle. Udover tjansen som isbjørnevagt, så er der en udskiftningsprocent på 10-15 % blandt eleverne og et stort turnover blandt lærerne på skolen. "Jeg har fået 31 nye kollegaer, mens jeg har været her - ud af 50 ansatte. Det er hyggeligt at få nye til, men der er slidsomt hele tiden at skulle fortælle, hvor printeren står, og hvor der er isbjørne," fortæller han. Det er ikke bare på skolen, der er stor udskiftning på Svalbard. Mange flytter kun dertil for en enkelt sæson eller to, typisk for at studere, forske eller arbejde. Troels kom selv til øen i 2008 og regnede med at blive et halvt år. Han sad i sit drømmejob som underviser på Tommerup Efterskole og skulle bare lige ud og mærke eventyret for en kort stund. "Jeg ville gerne prøve at arbejde med hunde, så jeg tog orlov og søgte et arbejde på Svalbard. Jeg troede kun, at jeg skulle være her et halvt år. Men efter min orlov sluttede, og jeg tog tilbage til Tommerup, blev jeg ved med at tage herop og arbejde i alle ferier," fortæller han. Fra lærer til guide til lærer igen Efter at have været tilbage i Danmark i et år, valgte han efter mange overvejelser at sige sit lærerjob op og flytte tandbørsten permanent til Svalbard. I første omgang arbejdede han som hundeslædeguide, men efter et par år begyndte han at savne livet som underviser. Da der blev et job ledigt på byens eneste skole i 2012, var han derfor ikke sen til at søge. Stillingen hed godt nok klasselærer for 3. klasse, og han var vant til at undervise 10. klassetrin på efterskolen - men det viste sig at være et overraskende godt match. "Det her er mit kald! Det er virkelig en oplevelse at arbejde med børn. De er så kærlige og spontane. En dag underviste jeg eleverne i matematik, da en dreng rakte hånden op og spurgte, hvordan tabasco smager. Det er uforudsigeligt at arbejde med børn. Timen blev til en geografitime, for så skulle vi jo finde ud af, hvor tabasco kommer fra. Og det endte med, at jeg måtte hente en flaske, så alle kunne smage, hvordan tabasco egentlig smager," siger han og slår en stor latter op. Rejs ud Troels Ørsted Yttredal har aldrig fortrudt, at han tog flyveren mod nord, og han synes, at alle unge lærere burde prøve at rejse ud. "Det er mega fedt. Det er fedt at møde andre mennesker, og du lærer dig selv bedre at kende. Du ved ikke, hvad du kan, før du har prøvet det. Og hvad er det værste, der kan ske? Du kan altid rejse hjem igen," siger han. Den arktiske lærer har dog ingen planer om komme tilbage til Danmark. Kulden har fået sit tag i ham, og skal han forlade verdens nordligste by, så er næste destination fastlandet i Norge.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dansker er lærer på skole med obligatorisk skydetræning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS