Danske unge gider ikke nabosprogene

For eksempel ser københavnske unge mindre svensk tv og læser mindre i svenske aviser end de unge i Malmø retter blikket mod danske medier. De meget dårlige danske resultater i den nye nabosprogsundersøgelse gælder specielt København, og tilsvarende viser det sig, at stockholmerne forstår meget mindre dansk end Malmø-borgerne:

Måske skal dele af fænomenet forklares som et storbyfænomen, mener forskerne.

"Måske er det sådan, at man rundt om i Norden har københavnerne og stockholmerne som forbillede, mens man i København og Stockholm må kigge uden for Norden for at finde nogen at se op til", står der i et særligt afsnit, hvor forskerne forsøger at finde forklaringerne på de særdeles ringe danske resultaterne.

Det gælder i Danmark som i de øvrige skandinaviske lande, at kun under fem procent har svaret et klart 'ja' på spørgsmålet, om de har fået undervisning i nabosprogene i skolen. 60 procent angiver, at de har lært en lille smule svensk, og blandt de århusianske unge har 53 procent lært en smule norsk, blandt de københavnske er det kun 45 procent, der husker at have lært en smule norsk i skolen. I de andre lande kan forskerne se en sammenhæng mellem, om testdeltagerne har lært sproget i skolen og hvor godt de klarer sprogtesten, men i København virker det, som om de der har lært en smule norsk i skolen klarer testene endnu ringere end dem, der ingenting har lært.

For alle de nordiske landes vedkommende konkluderer rapporten, at der er sket markante tilbageskridt i den internordiske sprogforståelse i løbet af de sidste tredive år. Nordisk Råd har nu sat gang i en række projekter, der skal forbedre de unges forståelse for nabosprogene. Senest har rådet i samarbejde med Danmarks Radio sendt de nordiske sprog en tur gennem en hiphop-vridemaskine. På websitet www.dr.dk/nordisksprog, kan man quizze og følge sprogets udvikling i Norden. Man kan også gå en tur i studiet og lave sin egen rap og deltage i konkurrencen om at få sin tekst indspillet af en professionel rapper.