Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Danske unge får lært at læse - senere

Selvom danske skoleelever scorer lavt i internationale læse-undersøgelser, ligger danske unge flot i en undersøgelse af unge voksnes læsefærdigheder. Formanden for Unicef Danmark advarer mod, at det bliver en sovepude.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
26. november 2002, kl. 07:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er rigtig nok, at danske unge får lært at læse - bare senere end i andre lande, og måske er det det, der har gjort, at vi har slappet for meget af, når vi har læst om Pisa-undersøgelsens resultater i avisen", siger formanden for Unicef Danmark, skolepsykolog i Lyngby-Taarbæk, Ole Kyed.

Svage børn tabes på gulvet... folkeskolen.dk om Unicef-undersøgelsen

FNs børnefond Unicef offentliggør i dag en rapport, der sammenligner tre internationale undersøgelser, OECDs Pisa-undersøgelse, matematikundersøgelsen TIMMS og den internationale voksen-læseundersøgelse IALS. Og hvor de fleste landes resultater i de forskellige undersøgelser passer sammen, så skiller Danmark og Tyskland sig ud ved, at de 16-25-årige klarer sig fint i IALS-undersøgelsen, mens skoleelevernes testresultater i de to andre undersøgelser halter bagefter de fleste andre rige lande. IALS-undersøgelsen viser, at Danmark, Finland, Norge og Sverige som de eneste lande har fået analfabetismen blandt de 16-25-årige ned under fem procent.

"Men det må ikke blive en sovepude", understreger Ole Kyed. "Danmark bør ligge i front uddannelsesmæssigt - vi tager ud til udviklingslandene og hjælper dem med skole og uddannelse, og med Unicef-rapporten her sender vi et signal om, at den danske enhedsskole ikke er lykkedes".

"Problemet er, at Danmark marginaliserer så mange og ikke formår at bryde den negative sociale arv - eller den kulturelle arv, altså de værdier, far og mor lægger vægt på. Det er stærkt foruroligende", mener Ole Kyed. Han mener, at Danmark bør estimere undervisning højere, værdsætte folkeskolen politisk og satse på bedre faglig uddannelse af lærerne for eksempel ved at uddanne specifikt til bestemte fag og klassetrin. Men han understreger, at Danmark ikke skal opgive alt det, vi har grund til at være stolte af. han vil ikke afskaffe klassen eller folkeskolen, men ser nogle muligheder i de nye bindende mål for undervisningen:

"De kan måske gøre det lettere at stille krav til forældre og børn", mener han og peger på Finland, der ligger i top i undersøgelserne, og hvor der er et meget højt forældreengagement i børns skolegang og læring.

"De marginaliserede grupper af børn, både de såkaldte svage og dygtige har brug for at blive set og hørt. Og somme tider kan man ændre den sociale adfærd ved at stille krav fagligt", siger Ole Kyed og håber, at rapporten kan være med til at få de danske politikere til at kigge på børns vilkår i Danmark - både fagligt og i forhold til konventionen om børns rettigheder.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Danske unge får lært at læse - senere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS