Danske lærere har ikke lært, hvilken undervisning der virker

Det er dannelsesteori, handlekompetence og teorier om demokrati og demokratisk dannelse, der som noget særligt for Danmark fylder rigtig meget i læreruddannelsen og er normativt, det vil sige foreskrivende for, hvordan man bør arbejde med dannelse i folkeskolen. Den type forskning fylder ikke noget i læreruddannelserne i de tre topscorerlande fra de internationale test - her er den professionsviden, der dominerer pensum i læreruddannelsen, i meget højere grad baseret på aktionsforskning og udviklingsarbejder ude i klasselokalerne. Strukturelt skiller den danske læreruddannelse sig også ud fra de tre andre - dels har Singapore, Finland og Canada en forskningsbaseret læreruddannelse ved universitet, og uddannelseskravet til undervisere i læreruddannelserne er ph.d.-niveau. Dels er læreruddannelserne så attraktive, at de tiltrækker studerende fra den bedste del af en studenterårgang. I Danmark er det nogle steder muligt at komme ind på læreruddannelsen med et 2-tal på studentereksamensbeviset:

"Dygtige unge vil tænke, hvorfor de skal spilde deres studentereksamen for at komme ind på en uddannelse, hvor man kun skal have 2, og de vil tænke på dem, de gik i gymnasiet med, der lige skrabede igennem med et 2-tal. De vil tænke 'Vorherre bevares, hvis det skal være mine fremtidige studiekammerater, vil jeg hellere finde noget andet'. Det er ikke et stimulerende miljø at komme ind i", siger lederen af regeringens Rejsehold Jørgen Søndergaard. Rejseholdet har bestilt rapporten om de fire læreruddannelser som led i sit arbejde med et 360 graders eftersyn af den danske folkeskole. Rejseholdet skal aflevere sine anbefalinger til statsminister Lars Løkke Rasmussen på Marienborg den 3. juni.