Danske børn oplever tredjemindst mobning i Europa

Antallet af børn, der bliver mobbet eller mobber andre, er nu så lavt, at Danmark er blandt de lande i Europa, hvor børn sjældnest oplever mobning.

Det konkluderer Statens Institut for Folkesundhed (SIF) i Skoleundersøgelsen 2018. Undersøgelsen har været gennemført hvert fjerde år siden 1994, og i den bliver danske skoleelever spurgt til blandt andet deres helbred, trivsel og sociale relationer.

De eneste to lande i Europa, hvor børnene ifølge den seneste undersøgelse oplever mindre mobning end i Danmark, er Sverige og Island.

Færre klager over mobning end forventet

Mens andelen af 11-årige, der har oplevet at blive mobbet er faldet fra 11 til fem procent mellem 2014 og 2018, er andelsen blandt de 13-årige stagneret på fire procent.

Blandt de 15-årige er antallet af elever, der er blevet mobbet, steget fra fire til fem procent mellem 2014 og 2018.

Statens Institut for Folkesundhed kalder udviklingen for drastisk, når man sammenligner med antallet af børn, der oplevede mobning i slutningen af 1990'erne.

I 1998 svarede blandt andet 34 procent af de 11-årige, at de var blevet mobbet inden for de seneste to måneder.

En langvarig indsats

Ifølge direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Jannie Moon Lindskov, stemmer tallene godt overens med resultaterne fra de årlige trivselsmålinger i folkeskolen, som DCUM står bag. Nemlig at cirka hver 20. barn oplever mobning.

"Og det er dejligt at se, at det går den rigtige vej", siger hun. Hun mener, at det er frugterne af en langvarig indsats, der nu høstes.

Mellem 1998 og 2002 faldt antallet af elever, der mobber eller føler sig mobbet, ifølge SIF's undersøgelse markant. Således faldt andedelen af 11-årige, der er blevet mobbet fra 34 procent til 15 procent i 2002.

"Der kom et markant øget fokus på mobning omkring årtusindskiftet. AKT-begrebet opstod omkring år 2000. Undervisningsmiljøloven trådte i kraft i 2001. Senere har vi set, at det er blevet lovpligtigt for skolerne at have antimobbestrategier. Så jeg tror, udviklingen er resultat af skærpede lovkrav, ny viden og dermed flere målrettede pædagogiske indsatser, siger Jannie Moon Lindskov.

Næsten alle folkeskoler har nu en strategi mod mobning

Mobningen er gået online

Hun understreger, at lærerne og pædagogerne i skolen har spillet en afgørende rolle for, at man siden 90'erne er lykkes med at arbejde med et bredere trivselsbegreb. Man har vendt blikket væk fra det enkelte barn, der bliver mobbet eller mobbet, til i stedet at kigge på klassefællesskabet.

"Det tror og håber jeg på har været med til at drive den positive udvikling", siger Jannie Moon Lindskov, der dog understreger, at de fine tal ikke må blive en sovepude:

"Det har stadig enorme konsekvenser for de børn, der fortsat oplever mobning i form af blandt andet øget risiko for ensomhed, ledighed på sigt og forhøjet selvmordsrisiko".

Desuden hæfter hun sig ved, at SIF's undersøgelse viser en fordobling i antallet af elever, der oplever at blive mobbet på internettet.

Mobning på sociale medier er ustyrlig

"Det er et tegn på, at mobningen har fået flere ansigter, og det kalder på et øget fokus på digital dannelse", siger Jannie Moon Lindskov.