Dansk undervisning kan være svær at forstå

Når matematiklærer Larsen underviser, er det ikke bare matematisk. Det faglige, sociale og didaktiske blandes, og netop den danske måde at undervise på kan være svær at gennemskue for nogle elever med indvandrerbaggrund. Selv hvis de er født og opvokset i Danmark og taler dansk, er de ikke hjemmevante i dansk skolekultur.

Kultursociolog og ph.d. Bolette Moldenhawer fremhæver den danske måde at undervise på som en af udfordringerne for andengenerationsindvandrerelever i det danske skolesystem. Hun mener, at lærerne i langt højere grad bør have blik for elevernes sociokulturelle platform.

Alle børn er 
unikke - også 
de tosprogede

Igennem sine mangeårige observationer af etniske minoriteter i skolen kan hun se, at nogle andengenerationsindvandrerelever har svært ved at udtrykke sig i fagene. De har svært ved at forstå og lære det vokabularium, som er nødvendigt for at komme helt ind under huden på fagene i den danske skole.

»Hvor man i mange lande underviser meget fagfagligt, og indvandrerelever derfor kun skal lære et fagligt vokabularium, er det anderledes i Danmark. Man skal lære et særligt sprog for at kunne forklare forskellige måder at ræsonnere matematik på, man skal arbejde projektorienteret, involvere det personlige, kunne argumentere, kende nogle sociale spilleregler, og står du på et andet kulturelt fundament, kan det være vanskeligt«, siger Bolette Moldenhawer.

Sprogportrætter 
øger den sproglige 
bevidsthed

Sværere at opdage

På samme måde kan det være svært at overtage den danske norm for et godt forældresamarbejde, fordi indvandrerelevernes forældre ikke altid forstår, hvorfor den måde, forældresamarbejdet i Danmark foregår på, er den rigtige måde. De forstår heller ikke, hvordan de skal praktisere det. Derfor vælger nogle af dem helt at trække sig.

Bolette Moldenhawer mener ikke, at man af den grund skal ændre måden at undervise på eller samarbejdet med forældrene. Blot have en større forståelse for, at for nogle indvandrerelever er det rigtig svært.

»Vi står alle på en kulturel platform, og den er altafgørende for den måde, vi agerer og interagerer på. Så lærerne skal anerkende og have en forståelse for elevernes kultur og baggrund - ikke for at stigmatisere dem i deres respektive kultur, men for at kunne tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger«, siger Bolette Moldenhawer.

Hendes forskning viser, at langt de fleste indvandrerelever kommer med et ønske om at klare sig godt i skolen - en vigtig pointe, som lærerne skal have et større blik for.

»Indvandrereleverne vil gerne, men nogle af dem kan ikke. Så der skal en større opmærksomhed på, hvad de ikke kan, så der kan sættes målrettet ind med et helt anderledes pædagogisk tilrettelagt arbejde med inspiration fra dansk som andetsprog-pædagogik«.

»Det kan dog være svært at fange eleverne, for de fortæller ikke, hvis de har svært ved et fag. De er meget stille og kan være svære at opdage i en skole, hvor inklusion og børn med forskellige diagnoser fylder«, siger Bolette Moldenhawer.

Hård retorik

Andengenerationsindvandrerelevers præsteren i skolen skal ses i sammenhæng med de øvrige opgaver, skolens professionelle skal varetage. Men også i forhold til samfundets retorik over for indvandrere.

»Min forskning har entydigt konkluderet, at skolen ikke er den eneste ansvarlige instans for at løfte indvandrereleverne. Den tilspidsede retorik over for indvandrere - specielt over for muslimer efter 9/11 - har stor betydning for deres præsteren, fordi de hele tiden skal forholde sig til deres baggrund. Netop andengenerationsindvandrerelever med muslimsk baggrund boner også negativt ud i Pisa-målingerne«.

Bolette Moldenhawer fortæller, at i forskningsprojektet Edumigrom klarede elever på muslimske friskoler sig bedre end elever i danske folkeskoler. Fordi de følte sig anerkendt, i højere grad forstod, hvad der blev undervist i, der var mere fokus på en afgrænset faglighed, og de skulle ikke hele tiden begrunde deres muslimskhed.

Hun understreger, at skal problemet med, at andengenerationsindvandrerelever ikke klarer sig bedre end førstegenerationsindvandrerelever, løses, er det langtfra nok, at man beder skolen om at løse det.

»Det er et vidtrækkende problem, som skal løses af samfundet som helhed«, siger Bolette Moldenhawer.