Dansk sprog

Redigeret af Erik Hansen og Jørn Lund

156 sider, 145 kroner

Hans Reitzels Forlag

For 50 år siden mistede det danske skriftsprog de indledende store bogstaver i navneordene og blev berøvet datidsformerne kunde, skulde og vilde.

Motiverne var nationalromantiske og pædagogiske. De store bogstaver var tyske og datidsformerne ikke i pagt med skandinavisk tradition - og så havde de danske skoleelever stort besvær med den korrekte håndtering af navneordene og de tre mådesudsagnsord. Som en nationalromantisk tillægsgevinst blev vort aa erstattet af å, der efter en del kævl og strid omsider fandt sin plads i slutningen af alfabetet.

Mere var der såmænd ikke i Hartvig Frischs berømte retskrivningsreform - men intet sted står samfundets konserverende kræfter mere solidarisk end i deres omsorg for skriftsprogets ukrænkelighed. Derfor vakte reformen stærkt røre i andedammen.

At ingen af reformens hensigter blev opfyldt, har sprogkonservatorerne taktfuldt afholdt sig fra at minde os om - eller også er de døde i mellemtiden. I hvert fald kan vi i dag konstatere, at vi hverken fik den ønskede tilnærmelse mellem de nordiske sprog eller en ny generation af bedre stavende danskere. Skriftsproget er stadig vanskeligt at beherske godt og næsten umuligt at beherske fejlfrit.

Alt dette her har medlemmer af og medarbejdere hos Dansk Sprognævn produceret en bog om i anledning af reformens 50-års fødselsdag. For den udenforstående er det forunderligt, at hverken reformens fædre eller dens historikere fremhæver dens to væsentlige fortrin: at den sparer masser af tastaturarbejde og (med undtagelse af å) nærmer skriftsproget til engelsk, fremtidens andetsprog for de fleste af os.

Alene i denne korte omtale har Hartvig Frisch sparet mig for cirka 70 tryk på skifte- og A-tasten.

Niels Holst