Af Lotte Pedersen og Hanne Spangsbo
104 spillekort og 52 bogstavkort
460 kroner
Special-Pædagogisk Forlag
Når man fjerner første lyd fra 'bur', får man 'ur'. Det er nyttigt at kunne jonglere med sprog og lyd, når man skal lære at læse. Med dette spil kan lydopmærksomheden leges ind.
Der er to spil. Det første indeholder 56 billedkort med 'konkreter', der kan illustreres. Disse billedkort passer sammen parvis.
Eleven tager et kort og siger ordet, derefter prøver eleven at finde forlyden og det ord, der bliver tilbage, når forlyden fjernes, dette ord er ligeledes illustreret med et kort. Eleven har da 'et stik'. Spillet kan varieres. Det er også muligt at spille spillet 'omvendt', idet man tilsætter en lyd til et ord og finder ud af, hvilket ord det bliver.
I det andet spil er der 48 kort, der illustrerer det ord, der skal fjernes en lyd fra. Svarordet er ikke illustreret, da det ofte er lidt mere abstrakt som 'søm' og 'øm'.
I begge spil opereres udelukkende med konsonanter som første lyd, og spillene kan udbygges med, at eleven finder bogstavkortet for den manglende lyd.
Kortene er dejligt store, 14,5 centimeter gange ti centimeter. De er tegnet i en lidt grov, men tydelig streg. De er farvelagte. Det er ikke oplyst, hvem der er illustrator.
Spillet anbefales til indskolingen og specialundervisningen.
Tove Kettner Heiberg
Dansk, Specialundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.