Der er lige så mange ordblinde tosprogede elever som blandt elever med dansk som modersmål, men de overses nogle gange af lærere og fagpersoner i den tro, at eleverne bare slås med de almindelige udfordringer som tosproget.

Det er medvirkende til, at elever med dansk som andetsprog er underrepræsenterede i forhold til at være diagnosticeret ordblind. Sådan skriver lektor og cand.mag. i audiologopædi Trine Nobelius i en fagartikel om tosprogede elever og ordblindhed på Undervisningsministeriets læringsportal emu.dk. Og netop derfor er det vigtigt for lærere også at være opmærksom på DSA-elevers såkaldte afkodningsfærdigheder, påpeger hun. Ifølge Trine Nobelius er der også lavet undersøgelser, der "desværre" tyder på, at skolesystemet har lavere forventninger til elever fra sproglige minoritetsgrupper og derfor ikke i tilstrækkelig grad "agerer på elevens sproglige og skriftsproglige vanskeligheder". Hun peger også på, at en årsag til underrepræsentationen af diagnosticerede ordblinde blandt tosprogede elever kan være baseret på usikkerhed eller skepsis i forhold til, hvorvidt det overhovedet er muligt at afdække ordblindhed hos personer med dansk som andetsprog.

Flere end en ud af ti elever er ordblinde

Men mindst to danske undersøgelser viser, at tosprogede elever generelt ikke har svagere fonologisk baserede afkodningsstrategier end elever med dansk som modersmål. "Netop derfor bør det vække opsigt, når en tosproget elev, efter struktureret og systematisk undervisning i basalt ordkendskab samt skriftens lydprincip, viser vanskeligheder med kobling af bogstav og lyd i læsning og kobling af lyd og bogstav i stavning", skriver Trine Nobelius. Til at afdække ordblindhed hos tosprogede elever, der har modtaget undervisning i nogle år og har et basalt dansk ordforråd, kan man anvende de testmaterialer, der er udviklet til afdækning af ordblindhed hos elever med dansk som modersmål, oplyser hun. Men hvis man som ordblindetestvejleder ved, at en elev har dansk som sit andetsprog og samtidig meget mangelfulde danskfærdigheder, bør eleven ikke testes med ordblindetesten. Her peger Trine Nobelius i stedet på den såkaldte ordblinderisikotest. Her har en afprøvning vist, at dette testmateriale er det bedste af de afprøvede materialer til at forudsige elevers afkodningsfærdigheder i slutningen af 2. klasse. "Dette gjaldt ikke blot for elever med dansk som modersmål, men også for elever med dansk som andetsprog", skriver Trine Nobelius. Men - selv om ordblinderisikotesten kan anvendes til at teste tosprogede elever, der er i risiko for at udvikle ordblindhed, mangler der i dag en ordblindetest til tosprogede elever, som ikke har et basalt dansk ordforråd. Det forsøger regeringen nu at råde bod på med en tilpasning af en ordblindetest til børn og unge med dansk som andetsprog. Projektet forventes afsluttet i starten af 2023, oplyser Trine Nobelius i artiklen på emu.dk. Men mangel på testmaterialer til tosprogede elever må aldrig medføre, at indsatsen i undervisningen afventer, at eleven er testet ordblind, understreger hun.

Danmark får et nationalt videnscenter for ordblindhed

Lektoren peger i den forbindelse på centrale elementer i undervisningen af tosprogede ordblinde elever - eller elever, hvor der er tegn på ordblindhed. - Fokus på at etablere et basalt ordforråd af lydrette ord, der kan danne udgangspunkt for arbejdet med og tilegnelsen af skriftens lydprincip.

- Træning af velspecificerede fonologiske repræsentationer. Her tænkes ikke så meget på udtalemæssig præcision som på perceptuel og hukommelsesmæssig præcision angående danske ords udtale.

- Specifik træning af bogstav-lyd-kendskab og syntese af bogstaver og lyde. Desuden understreger Trine Nobelius, at afdækning og undervisning af ordblinde tosprogede elever trækker på en bred viden om sprog- og skriftsprogstilegnelse samt sprog- og skriftsprogsvanskeligheder.

Dette arbejde kan styrkes af et "tæt samarbejde mellem læsevejledere, ordblindelærere og dansk som andetsprogsvejledere", skriver hun.