Forskning

Laila Colding Lagermann er ikke i tvivl om, at lærerne har de bedste intentioner, når de forsøger at inkludere tosprogede elever ved at nedtone deres etnicitet. Men intentioner er ikke styrende for effekten, og eleverne føler sig ikke nødvendigvis inkluderet.
Laila Colding Lagermann er ikke i tvivl om, at lærerne har de bedste intentioner, når de forsøger at inkludere tosprogede elever ved at nedtone deres etnicitet. Men intentioner er ikke styrende for effekten, og eleverne føler sig ikke nødvendigvis inkluderet.

Alle børn er unikke – også de tosprogede

Lærerne skal være opmærksomme på deres egne (ubevidste) fordomme, når de underviser elever med indvandrerbaggrund. Som lærer kan man nemlig komme til at ødelægge de tosprogede elevers følelse af at høre til i skolen.

Publiceret

MØD FORSKEREN: 
OM INTERVIEWET

Folkeskolen Forskning har sat ph.d., cand.pæd. ipædagogisk psykologi Laila Colding Lagermann i stævne til etinterview om hendes forskning i in- og eksklusionsprocesser blandtbørn og unge i skolen, og hvordan unge med anden etnisk baggrundoplever at blive marginaliseret. Laila Colding Lagermann er selvuddannet lærer. Med til interviewet er lærer Sanne Grubert fraRødkilde Skole i Vanløse. På hendes skole er 27 procent af elevernetosprogede. Hun underviser i dansk i udskolingen og er derudovervejleder i dansk som andetsprog i skolens resursecenter.

SÅDAN KAN MAN ARBEJDE MED DE BLINDEPLETTER

Arranger en temadag, eller reflekter selv over, hvilkeforståelser 
du har, og hvordan det påvirker dagligdagen:

• Hvordan er jeg med til at konstruere forståelser af etnicitetog kultur?

• Hvordan oplever jeg, at disse konstruktioner er med til atbegrænse elevernes muligheder for deltagelse i skolen? Hvordan kanjeg udvide mulighederne?

• Hvordan kan jeg arbejde med elevernes forskellighed uden atgeneralisere, for eksempel »sådan er arabere«, »det er, fordi huner muslim« (underforstået »sådan er muslimer«)?

• Hvordan kan jeg konkret arbejde anerkendende med, at hver elever unik og samtidig er ligesom alle andre?

• Hvordan kan jeg arbejde anerkendende med elevernes betydningeraf, hvad det vil sige at være muslim, have marokkansk, libanesisk,palæstinensisk baggrund?

Hvor ved 
hun det fra?

Laila Colding Lagermann, ekstern lektor på Danmarks Institut forPædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og underviser påUCC.

I 2014 forsvarede hun ph.d.en »Unge i - eller ude af? - skolen.Marginaliseringsprocesser og overskridende forandringsbevægelserblandt udskolingselever med etnisk minoritetsbaggrund«. Herundersøgte hun blandt andet en københavnsk og en svensk 9. klasseog lærernes håndtering af tosprogede elever samt elevernesmuligheder og begrænsninger for at deltage i det, der foregår iskolen. Centralt for hendes undersøgelse var især at høre detosprogede elevers egne oplevelser med skolen, lærerne ogfællesskaber.

Hun udgav i sommer bogen »Det ved vi om: Børn, unge og etniciteti skolen« (Dafolo), hvor hun gennemgår forskningen på feltet, somden ser ud lige nu, og hun kommer med konkrete anbefalinger tillærerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Andengenerationsindvandrerelever, der er født og opvokset i Danmark, klarer sig ikke bedre end børn, der er kommet til Danmark fra udlandet. På det punkt skiller den danske skole sig negativt ud i forhold til de andre lande i de store Pisa-undersøgelser. Laila Colding Lagermann, ph.d. og ekstern lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, er en af de forskere, som har undret sig over dette.

I sin ph.d. fra 2014 undersøgte hun, hvorfor unge med anden etnisk baggrund tilsyneladende klarer sig fagligt dårligere i skolen, og hvad elevernes muligheder og begrænsninger er for at deltage i det, der foregår i skolen, set fra de unges perspektiver. Det handler blandt andet om, at skolen inkluderer og ekskluderer blandt eleverne i skolen. Disse processer kan forstås som sociale og kulturelle fænomener. De tosprogede børn kan opleve sig ekskluderede fra det, der foregår i skolen, hvilket kan medvirke til, at skolen og skolearbejdet nedprioriteres, fordi de oplever, at det, de kan bidrage med i den sammenhæng, ikke er relevant i skolen. Derudover peger hun også på den generelle samfundsretorik over for indvandrere, som kan opleves som hård og fremmedgørende.

»Vi har alle sammen forforståelser også i forhold til race og etnicitet. For eksempel kropstegn som brun hud, mørkt hår, tørklæde. Det er tegn, der for mange ikke konnoterer hvid danskhed, som de kender det. Ifølge Gillborn kommer disse forestillinger til at spænde ben for nogle af de elever, der falder uden for vores forståelse af den ideelle elevadfærd«, forklarer Laila Colding Lagermann. Lærerne bør arbejde med at få øje på deres egne blinde pletter i forhold til elever med anden etnisk baggrund, for først der kan man som lærer handle.

På trods af at alle medbringer forforståelser af andre, pointerer Laila Colding Lagermann, at forskning samtidig viser, at lærerne i høj grad agerer farveblinde. Selvom lærerne ser forskelle, forsøger de at tone det ned. Folkeskolen er præget af idealet om lighed, men idealet er dog ikke helt uproblematisk, fordi der med det løber det, der i forskningen betegnes som en (hvid) farveblindhed, der refererer til en (hvid) idé om etnicitet og race som ubetydelige sociale kategorier i en dansk kontekst. Men på den lange bane bliver det et problem, fordi forskning viser, at etnicitet har en betydning for, hvordan et individ eller en gruppe placeres i det sociale eller økonomiske hierarki.

»Jeg er sikker på, at lærere har de bedste intentioner. Vi har set, hvad forskelsbehandling historisk set har betydet, og det gør, at vi meget nødigt fremhæver farveforskelle. Men selvom vi har velmenende intentioner, er det ikke ensbetydende med en god effekt. Effekten kan blive, at vi underminerer en underliggende ulighed«, siger Laila Colding Lagermann. »Der er forskel. De her børn oplever forskelle hver eneste dag i større eller mindre grad - både Mounir, der ikke kan gå i noget bestemt tøj, og pigen med tørklædet, der ikke kan få job hos den lokale bager«.

»Skal vi italesætte sammen med børnene, hvad det er for fordomme, de er oppe imod, og sige ligeud, at de skal være ti procent bedre end de etnisk danske børn, snarere end at skjule det?« spørger Sanne Grubert.

»Som lærer bør man i hvert fald have en nysgerrighed på hver enkelt elevs unikhed. For nogle betyder det for eksempel meget, hvor de kommer fra, mens det for andre betyder mindre«, svarer Laila Colding Lagermann.

Powered by Labrador CMS