En tredje revideret udgave af sangbogen "Dansk Sang". Som de øvrige kommer den godt rundt i såvel den danske sangskat som det nyere repertoire, der er blevet klassikere i skolen. 465 sange er det blevet til, nogle er røget ud, andre kommet til. Nogle af sangene har ikke mange år på bagen - er fra sidst i 1990'erne - og er med til at skabe fornyelse i skolerepertoiret.
Udgivelsen består af flere dele. Melodibogen i stift bind indeholder noder med becifringer. Første vers står under noderne, men også sammen med de øvrige samlet under nodebilledet.
Bogen er vel allerede sangbogen på mange skoler - og den bør i det mindste være i et klassesæt i musiklokalet. Har man råd til mere, udgives den også som tekstbog, der egner sig til taskebog. Klaverspiralen, i kartonomslag og med spiralryg, hører med til udgivelsen. Ryggen gør den nem at anbringe på klaveret, og det lidt større format gør det nemmere for pianisten at læse noderne.
Cd'er med indspilning af sangene er på vej.
Dansk Sang 1
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.