Gode tekster pænt præsenteret kan man ikke få for mange af. Denne samling kan anbefales til biblioteket, selv om en række af teksterne er for svære til umiddelbar brug i skolen. Men man skal ikke undervurdere eleverne, og i bogen kan man finde god inspiration til at undgå de gamle travere. Det vil sige undgå og undgå når udvalget spænder fra »Njals saga« til uddrag af Ejersbos »Nordkraft«, bliver man ikke lige overrasket over alle teksterne. Men et lille efterskrift giver superkorte, men gode og effektive forslag til, hvordan de kan inddrages i tematisk arbejde. Der er summariske forfatteroplysninger og tilstrækkelige ordforklaringer. Så hvis man hælder mere til studenten end spækhøkeren (H.C. Andersens historie er heldigvis også med), er her gode litterære oplevelser at fordybe sig i.
Anmeldelse
Dansk læsebog
Klik for at skrive manchettekst.
Dansk læsebog
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.